ErhvervNyheder

Gratis færge til Egholm – for gående og cyklister – fortsætter i august

Efter en helt fantastisk tilstrømning til de danske øer i juli måned, bliver perioden med gratis færge til en række øer nu udvidet. Aalborg kommune har besluttet, at færgen til Egholm også bliver gratis i august måned for gående og cyklende.

Tilbuddet er sikret med tilskud fra den sommerpakke som regeringen, sammen med en række partier i Folketinget, har aftalt for blandt andet at stimulere turismen og give rig mulighed for at komme rundt i landet.

“Det er meget positivt – og helt overvældende – at så mange har brugt en sommerdag på at tage på udflugt eller en smuttur til Egholm. Naturen og oplevelsen af en ø, placeret nærmest midt i en by, er helt unik og kan varmt anbefales. Jeg er glad for at vi har fået muligheden for at forlænge tilbuddet om gratis ø-færge, til også at omfatte august måned,” udtaler rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen.

Fakta

  • Passageroptællingen viser, at der i juli måned 2019 var 17.000 passagerer med Egholm-færgen, mens der i juli måned 2020 forventes tæt på 50.000 passagerer.
  • Samlet set er der, som en del af sommerpakken, afsat 50 mio. kr. til billigere passagerbefordring i hele landet.
  • Sommerpakken vedrører de færgeruter, der er omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, hvilket i Aalborg Kommune indbefatter øen Egholm.
  • Beklageligvis er det ikke muligt at give samme tilbud for august måned ved Hals-Egense overfarten, da den statslige tilskudsmulighed alene omfatter øer.
  • I juli måned 2019 benyttede i underkanten af 45.000 passagerer genvejsfærgen ved Hals Egense – og tæt på samme antal forventes for juli måned 2020, trods tilbuddet om gratis overfart i denne periode.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close