HelbredNyhederTopnyheder

Han har din ryg

Det kan ske for alle – og det sker for forbløffende mange. Vi glemmer at ranke ryggen – eller et eller andet skrider, uden vi helt forstår hvorfor. Det gør forbandet ondt – og virker uoverskueligt omfattende. Men det er det ikke nødvendigvis.

Diskusprolaps er den hyppigste medicinske lidelse i Danmark – de fleste oplever rygproblemer i løbet af livet – og nogen i så invaliderende en grad, at lægen må hjælpe. Det kan han heldigvis – og i Aalborg findes en kirurg, der som den eneste i landet, kan gøre det i løbet af en time og med muskelvævet intakt.

Alle har rygrad. En stærk søjle af knogler, der beskytter rygmarven. 33 ryghvirvler – og mellem dem en støddæmpende bruskskive, som gør ryggen fleksibel; en diskus. Når vi får en diskusprolaps, og det får mange af os, så er det fordi gelemassen i en diskus glider ud og skaber en udposning, som kan trykke på en nerve i rygmarven. Det gør ondt.

Morten Zebitz Steiness er 46 år gammel og specialeansvarlig overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Det er ham, der er initiativtager til den nye type af operationer, som hospitalet, som de første i Skandinavien, har kunnet tilbyde patienter med en diskusprolaps i lænden. Operationen foretages med en kikkert, og der er lagt færre risici og efterfølgende smerter forbundet med den type indgreb – i forhold til den gængse måde.

”Tidligere var det sådan, at for at komme ned til prolapsen så skulle man igennem rask væv – fjerne knogle og ledbånd, en omkostning, fordi det ikke er en del af sygdommen, men noget vi skulle have fat i for at komme ned til sygdommen. Det vi kan gøre nu er, at vi med en tynd kikkert kan åbne en halv centimeter og kan gå direkte ind på prolapsen, fjerne den og trække kikkerten ud igen. Så har vi en halv centimeters åbning, som vi fjerner med et sting og lukker igen,” siger han.

Ideen kommer fra et internationalt netværk af kirurger, drivkraften er en faglig stolthed og den nødvendige stædighed i forhold til at realisere projektet, har sit udgangspunkt i en oprigtig lyst til at gøre en forskel for sine patienter. Det er syv år siden, han for første gang sad på sit kontor på 10. sal og overvejede, om han skulle undersøge mulighederne nærmere, men det er ikke nødvendigvis en smidig proces – og man skal, jo, tænkte sig godt om.

”Vi er lidt rigide i forhold til at tage nye ting ind i Danmark. Man kan vel ikke bruge ordet selvfede, men altså – vi stoler meget på det, vi selv laver,” siger han. ”Jeg overvejede det her allerede for syv år siden, men på det tidspunkt synes jeg ikke evidensen var god nok – og derfor giver det stadig mening, at vi udsatte det en tid, men for tre år siden synes jeg så, at udstyret var ved at være godt nok udviklet til det – og så var resultaterne, som jeg hørte om via mit netværk, virkelig gode.”

I Tyskland har man en del erfaring med proceduren, og Morten Zebitz har samarbejdet tæt med kollegaer på den anden side af grænsen forud for den første danske operation.

Han nåede lige akkurat til Tyskland til den sidste træningssession, inden landet lukket ned som følge af covid-19. Og efterfølgende nåede den tyske kirurg, som skulle være med som back-up til den første danske operation på Hobrovej i Aalborg, kun frem fordi han insisterede.

”Lufthavnen i Tyskland lukkede ned den dag, vi skulle operere, så han tog sin bil og kørte ni timer fra Dresden og herop – temmelig pænt gjort. Og var han ikke kommet, ville vi ikke være kommet i gang. Patienten var booket, men vi havde ikke kunnet gennemføre, hvis ikke han var kommet – og så havde det været uprøvet endnu,” fortæller han.

Han kunne måske godt have gennemført selv – men vi tager ingen chancer.

”Jeg har brugt meget tid på at rejse rundt og se, hvordan man gennemfører sådan en operation. Jeg har brugt tre år på at skabe de nødvendige rammer for at vi kan gøre det her på hospitalet, for det væsentlige skal altid være, at selv om noget lyder godt, så skal vi også sikre os, selv, at det er det. Hvis vi skal starte noget nyt, skal det ikke bare være fancy og sexet og egne sig godt til et tv-indslag, det skal være noget, patienterne bliver glade for,” konstaterer han.

Og der er masser af patienter, man kan glæde. Mere end 3000 bliver årligt opereret for en diskusprolaps; det er noget nær en folkesygdom, og det er måske ikke så underligt.

”Mennesket er skabt til at blive 40 år gammel, men vi bliver 80. Det er problemet – vi lever længere, end vi er konstrueret til,” siger Morten Zebitz.  ”Vi kræver også mere af livet; for 40 år siden var det lidt mere almindeligt acceptere, at det gjorde lidt ondt i ryggen – det måtte man lære at leve med – sådan er det ikke længere. Nu går vi til lægen. Jeg mange 80-årige patienter i løbet af en uge, som har et højt funktionsniveau lige bortset fra det her problem, og hvorfor skulle vi ikke hjælpe dem? Det skal vi da – og det kan vi,” konstaterer han.

Ved de traditionelle operationer for diskusprolapser skraber man muskulaturen til side for at nå ned til rygsøjlen, og selvom man syer den på igen, så har det hos rigtig mange den omkostning, at man efterfølgende har noget træthedsfornemmelse i lænden, smerter og en stikkende og prikkende fornemmelse – det væv man manipulerer, vil reagere efter en operation. Det gælder al kirurgi, siger Morten Zebitz.

”Jo mindre åbning og jo mindre skade på vej ind for at løse problemet, jo bedre. Nu kan vi som de første i Danmark gøre det med en meget lille omkostning for patienten – og sådan er det med medicinske fremskridt; de opstår over tid – og i ansvarlige i et vestligt land med strenge regler skal vi være helt sikre på, at det kommer patienten til gode. Det er vi. Vi har set, at det her fungerer, og nu skal vi udvikle videre på metoden.”

Man skal ikke være universitetshospital, hvis ikke man vil udvikle og forske og gøre det bedre for patienterne, siger han. Det er ham, der har undersøgt sagen, udviklet og insisteret. Han var spændt forud for første patient – ikke stresset eller nervøs, men konstruktivt spændt. Han var ikke i tvivl om udfaldet – men nysgerrig på, om det ville gå så glat som forventet. Det gjorde det – og så ”føler man sig som født på ny i et fag, man efterhånden kender rigtig godt”.

Morten og en overlægekollega er lige nu de eneste, der kan fjerne diskusprolapser med kikkert. De har gennemført 10 operationer indtil videre, og alle er gået helt som de skulle. Patienterne er glade, sunde og har færre postoperative følger. Det er en forsigtig start med en type af patienter – og håber er, at det nu skal udvikles til også at involvere nakke- og brysthvirvelsøljen.

Udfordringen kan være, at i et offentligt system, er den kasse, der skal betale for udvikling og udstyr, ikke den, der profiterer af fremskridtet – og det er problemet, at der ikke er sammenhæng mellem de kasser.

”Jeg har været en del af andre projekter, hvor vi startede ud som top of the world – og jeg var rundt i Europa og holde foredrag om vores viden, og så bliver det hele henlagt i 10 år af økonomiske årsager, så vi i dag faktuelt ikke er kommet et skridt videre, ” fortæller han. Selvom man som læge har en god ide, og selvom vi arbejder hårdt for at udvikle os, så er der ingen i min verden, der kan lykkedes med noget som helst uden at have opbakning, blandt andet fordi, vi er så afhængige af det – omkostningstunge – udstyr, vi bruger. På det her er vi igen first-movers – vi er de eneste i Skandinavien, der laver den her type operation, og telefonerne ringer alle steder fra, fordi folk vil op og se, hvad vi laver. Det er dejligt, og jeg gider ikke stå i den situation igen, at vi ikke har mulighed for at arbejde videre og udvikle noget, der virker for patienterne.  Så vi skal have det, vi har brug for – men det bliver svært at få de nødvendige bevillinger, ” siger han.

Lige nu er alle patienter med diskusprolaps i lænden kandidater til en visitation til den nye type af operation. Morten Zebitz Steiness håber, at han og hans kollegaer indenfor en overskuelig fremtid vil få mulighed for at investere i det nødvendige udstyr, som betyder, at både patientgruppe og antal af operationer kan udvides.
“Jeg håber virkelig, at vi får den nødvendige opbakning til det her, så vi om 10 år stadig kan betragte os selv som førende indenfor området,” siger han.

 

 

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close