NyhederPolitik

Herning Kommune får ny borgmester 1. august 2021

Dorte West tager til sommer over efter Lars Krarup, som siger farvel efter næsten 20 år på posten.

Herning Kommune får ny borgmester. Dorte West (V) afløser 1. august 2021 Lars Krarup (V) på posten.

Lars Krarup har været Herning Kommunes borgmester siden 1. januar 2002. For nogle måneder siden meddelte han, at han ikke genopstiller til kommunalvalget næste år.

Nu står det så klart, at Dorte West, som i øjeblikket sidder i Økonomi- og Erhvervsudvalget og af Venstres byrådsgruppe er udpeget som ny borgmesterkandidat, tager over godt tre måneder før kommunalvalget i november 2021.

– Jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på. På den måde får Dorte West lejlighed til at lede budgetforhandlingerne i efteråret og være med til at udstikke kursen forud for valgkampen, siger Lars Krarup. Han fortsætter frem til årsskiftet 2021/2022 i Venstres byrådsgruppe.

En ny og spændende opgave

Dorte West går straks i gang med at forberede sig på den opgave, der venter:

– Jeg glæder mig naturligvis, og jeg gør mig en masse tanker om, hvordan arbejdet skal gribes an. Det er en ny og meget spændende opgave, jeg går ind til, siger Dorte West.

– Borgmesteren føler et meget stort ansvar over for de vælgere, der har valgt ham for tre år siden. Samtidig er han og jeg enige om, at det giver god mening, hvis jeg leder de sidste budgetforhandlinger forud for valget.

Dorte West blev valgt ind i byrådet i Herning Kommune ved kommunalvalget i 2009.

Formelt behandler byrådet i Herning Kommune sagen i juni.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close