FodboldNyhederSport

Hjælp AGF med at rydde op

Nogen vil mene, at AGF ikke ville have haft så god en sæson, som de har haft, hvis ikke det var opbakningen fra deres fans. Hos klubben er man i hvert fald glade for indsatsen, og håbet er, at der også kommer støtte fra fansene, når spillerne ikke er på grønsværen.

Lørdag d. 15 august holder klubben et såkaldt clean-up arrangement, hvor de inviterer folk ud for at hjælpe med at få gjort rent i skoven omkring Ceres Park.

“Vi skal vise, at vi tager aktivt og ansvarligt del i Aarhus, mener det når vi snakker bæredygtighed, og i øvrigt engagerer os proaktivt i området Kongelunden, som AGF og det kommende nye stadion fremover bliver en del af.”, siger Anne Jensen, chef for branding og bæredygtighed i AGF, og fortsætter:Arrangement hedder Clean-up Aarhus – Samlet for miljøet, og AGF håber, at mange vil være med til at gøre en forskel i området, der bliver investeret massivt i for at skabe Kongelunden, som et bæredygtigt og miljøvenligt område, med blandt andet et helt ny stadion.
“Vi håber, at rigtig mange aarhusianere vil bakke op og tilbringe en hyggelig dag sammen med os, hvor vi samtidig gør noget godt for naturen.”
Dagen starter kl. 10, og alle deltagere vil modtage en T-shirt og en sæt gribetænger, der kan bruges til at samle affald op. Senere på dagen vil der værehygge og livemusik fra det lokale Aarhus-band Total Hip Replacement.
Det er gratis at deltage i arrangementet, men for at overholde coronareglerne, skal man tilmelde sig senest d. 12. august på www.agf.dk.

Program for dagen
10.00: Ankomst og uddeling af materialer til opsamling af affald.
10.30: Kick-off ved AGF chef for bæredygtighed og branding, Anne Jensen. Herefter får alle deltagere et kort over området og sendes ud på kombineret gåtur & clean-up.
12.00: Senest tilbage ved mødestedet, hvor man afleverer sit opsamlede affald, og herefter står den på hygge med livemusik og lidt at spise og drikke.
13.00: Tak for i dag

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close