ErhvervFodboldSportTopnyheder

Holch Povlsen skyder 125 millioner ind i FC Midtjylland.

25% af fodboldklubben FC Midtjylland er netop blevet solgt til 125 millioner kroner. De penge skal nu bære klubben ind i deres Vision 2025.

Anders Holch Povlsen er bestyrelsesformand for holdingselskabet Heartland, der fredag blev præsenteret som den nye medejer af fodboldklubben FC Midtjylland.

Prisen på grisen er 125 millioner kroner, og ved dagens pressemøde i MCH Arena blev planerne for fremtiden luftet for pressen.

Rasmus Ankersen, bestyrelsesformand for FCM startede ballet.

”Vi har jo et mantra om, at det ikke skal være kedeligt at følge FC Midtjylland. Vi håber, I har følt jer underholdt. De sidste uge har vi sørget for at give rettighedshaverne fuld valuta for pengene, ved at gøre Superligaen spændende igen. Lidt for spændende, vil nogen mene.”

To punkter: Ændring af Ejerstrukturen i FCM og introducere nogle af de tiltag, de arbejder på i klubben.

”Kapitaludvidelser er jo typisk noget fodboldklubber gør, når lokummet brænder, og det er ikke tilfældet for FC Midtjylland.Det gør faktisk bedre økonomisk og sportsligt end det nogensinde har gjort. ”

Men ifølge Ankersen er det det helt rigtige tidspunkt at investere på. Ved at forbedre de nuværende faciliteter i MCH Arena, vil det give bedre muligheder for at tjene penge.

Beslutningen om at trække ny kapital ind er ikke ny. Ankersen forklarede, at allerede for et par år siden begyndte de at undersøge muligheden for at få ny kapital ind i klubben.

”Måske at vi kunne få en partner ind, der ikke kun kom med kapital, men også med kompetencer,” forklarede bestyrelsesformanden. Et andet vigtigt punkt var den lokale forankring.

Og der kan Anders Holch Povlsen og Heartland altså sætte kryds i alle bokse.

De 125 millioner kroner skal bl.a. bruges i Vision 2025, der blandt andet inkluderer et nyt træningsanlæg i jagten på at blive en top-50 klub. Der skal mere fokus på fanzonen, og der er sat et mål om at have 20 magiske dage, hvor der skal 10.000 mennesker på stadion.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close