Christian Bitz´ version af familiefavoritten

Brink

Når jagten sættes ind på inspiration til hverdagens aftensmad, lander vi ofte på ´de sikre hits´ … dem der mætter, og dem som både børn og voksne kan lide. I mange familier er lasagnen en af de helt store favoritter.

At lave den fra bunden er enkelt og lysår mere velsmagende end de halvfærdige versioner. I denne udgave har Christian Bitz (naturligvis) sneget masser grøntsager ind, og så er den bagt i de nye BITZ-fade, hvor målene netop er tilpasset, så lasagnepladerne hverken skal knækkes eller lappe over hinanden, når den klassiske lasagne tilberedes.

 

Lasagne a la Christian Bitz:

1 stort løg

2 fed hvidløg

1 spsk. olivenolie

3 gulerødder

2 squash

1 peberfrugt

300 g hakket oksekød

1 tsk. tørret timian

1 tsk. tørret oregano

1 tsk. paprika

1 ds. tomatpure

1 dl rødvin

250 g lasagneplader – fuldkorn hvis du vil have den sundeste version

30 g rasp

 

5 dl mælk

30 g smør

3 spsk. hvedemel

groft salt og peber

½ tsk. revet muskatnød

75 g revet parmesanost

 

Hak løg og hvidløg og svits det i olivenolie. Skræl gulerødderne og riv dem sammen med squash på den grove side af rivejernet. Skær peberfrugten i tern. Svits det i gryden et par minutter. Tag grøntsagerne op og svits kødet, til det er gennemstegt. Tilsæt timian, oregano, paprika og tomatpure. Tilsæt rødvin og lad det simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber.

Bechamelsauce: Varm mælken op til lige under kogepunktet. Smelt smørret i en gryde og pisk melet i, til det slipper. Lad melbollen stege i 5 minutter uden den tager farve. Tilsæt mælken gradvist under piskning, til saucen er blank. Lad saucen simre i 10 minutter. Tilsæt revet parmesanost. Smag til med salt, peber og revet muskatnød.

Fordel lidt bechamelsauce i bunden af et smurt ildfast fad. Læg lasagnepladerne lagvis med kødsovs og bechamel. Slut af med et lag bechamel og drys med rasp og lidt mere ost. Bag i ca. 45 minutter ved 180 grader i ovnen, til lasagnen er gylden.

 

Serveres med grøn salat.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*