Politik

Holstebro Byråd: Budgetforlig skal styrke folkeskolen og specialområdet

Et flertal i Holstebro Byråd indgik fredag forlig om budgettet for 2020-23. De tre partier Socialdemokratiet, SF og Radikale er bl.a. blevet enige om at hæve skatten med 0,2 % for at styrke folkeskolen. De specialiserede områder for børn og voksne får også flere midler.

 

Forligsparterne afholdte fredag et pressemøde på Holstebro Rådhus om det nye budgetforlig, der bl.a. afspejler et fortsat fokus på kerneopgaverne og udvikling af folkeskolen med ekstra 8,2 mio. kr. i 2020 og 36 mio. kr. i de efterfølgende tre år.

Der er i 2020 afsat ekstra 23 mio. kr. til Handicap og Psykiatri og til støtte og rådgivning for børnefamilier.

Kommunens kassebeholdning får til næste år tilført 24,5 mio. kr., og kommuneskatten hæves med 0,2 %.

Med 1 mio. kr. ekstra til erhvervslivet i 2020 ønsker partierne bag forliget at give virksomhederne flere muligheder for vækst og udvikling gennem partnerskaber, der fremmer erhvervslivets vilkår og samarbejde.

– Jeg havde håbet på et samlet forlig, men vi nåede desværre ikke alle til enighed om skatten. Men det ændrer ikke på, at vi har haft gode og konstruktive forhandlinger mellem de seks partier i byrådet. Alle har budt ind med gode forslag til at prioritere de midler, vi har og får til rådighed i fremtiden. Det vil jeg gerne sige tak for og ser frem til forstsat godt samarbejde i byrådet, siger H.C. Østerby.

Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre står uden for budgetforliget.

Der er ekstraordinært byrådsmøde onsdag den 30. oktober 2019, kl. 19.00 i Byrådssalen, hvor punktet 2. behandling af Budget 2020-2023 er på dagsordenen.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x