Sport

TTH’s cheftræner inden topbrag: Frem med vinderattituden

07.12.2019 | Af John Mikkelsen – Foto: Preben Callesen 

Når TTH Holstebros ligaherrer på mandag den 9. december kl. 20.00 løber på banen i Gråkjær Arena til ny spændende topkamp mod Ribe-Esbjerg Håndbold, er der lagt om til en ny intens håndboldkamp for Bramming og co. 

Patrick Westerholms tropper har her i efteråret leveret en række flotte præstationer i Gråkjær Arena, hvor Damgaard, Cichosz, Gade osv. har vist hjemmepublikummet en stærk vinderattitude. Disse gode takter skal ifølge cheftræneren frem igen, for at holdet kan fortsætte den gode oplevelse på hjemmebanen:

– Der er ingen tvivl om, at vi ønsker revanche mod Ribe-Esbjerg efter nederlaget hos dem i første runde. Vi har haft en del besvær mod dem de seneste år, men kan vi fortsætte det gode forsvarsspil i Gråkjær Arena, og samtidig få godt gang i kontraspillet, så bliver vi svære at slå, siger Patrick Westerholm.

Flot opbakning kan mærkes
For cheftræneren har det været en fornøjelse at mærke den flotte opbakning, som holdet har fået i efterårets kampe af det lokale publikum.

– Der har været flere gode oplevelser indtil nu, og derfor er det vigtigt, at vi som hold fortsat viser fight og udstråling, så publikum bliver ”smittet”, og vil være med til at skabe endnu en fantastisk stemning og kulisse på vores gode hjemmebane. Sammen er vi stærke, slutter Patrick Westerholm.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close