Debat/indlæg

Tak for et godt år – Vi ser frem til 2020

2019 har været et godt år for Min By News. Vi har fået nyt layout. Vi har åbnet nye byer. Vi har fået nye fotografer, skribenter og en masse nye læsere. Men vigtigst af alt er, at vi har fået lagt os fast på en retning for fremtiden.

Det betyder, at du allerede nu kan se en masse nye ting på vores sider, og der kommer flere til i 2020. Men bare rolig. Det betyder ikke, at du ikke længere kan få dine lokale nyheder hver dag – helt gratis.

Det ændrer vi ikke ved.

2020 kommer til at bringe meget mere stof med fokus på det lokale stof. Vi vil skrive mere om erhvervslivet i din by, så du bedre kan være med på, hvad der sker, der hvor du bor. Vi vil have mere fokus på det lokale sportsstof, der ikke nødvendigvis er Superliga, for de sportsgrene, der ikke når landsdækkende TV er ikke mindre relevant af den grund. Vi vil også være bedre til at dække kulturen i din by, og vi arbejder på at få taget kontakt til alle de spillesteder, teatre, museer og andre steder, der skaber kulturen i dit lokalområde.

Og vi vil også gerne skrive om dig og de nyheder, du har, der er relevante, så skriv til os på redaktion@minbynews.dk, hvis du sidder inde med den gode historie

Samtidig har vi også sat fokus på områder som har interesse, uanset hvor du bor. Dermed kan du læse mere om biler, mad og drikke, dyr og de seneste nye gadgets og mobiltelefoner i de nye sektioner, der får mere fokus i 2020.

2020 bliver også det år, hvor vi for første gang vil sætte fokus på alle landets mange musikfestivaler. Landet er velsignet med en lang række muligheder, for dem der gerne vil opleve musikken live og uden døre. Mange rejser land og rige rundt for at ramme deres yndlingsfestival eller -band, og derfor samler vi al det viden vi kan, om alle landets festivaler i vores nye festivalsektion. Dermed kan du altså hurtigt få overblik over, hvem der spiller hvor, når festivalsæson starter.

Og vi tager naturligvis også med jer ud til festivallerne. For det er jo her det er rigtigt godt!

Var midlerne uanede og tiden ligeså, ville vi ansætte en hær af mennesker og dække hele landet døgnet rundt, men sådan forholder det sig desværre ikke. Til gengæld har vi nogle passionerede mennesker, der brænder for at give jer, den bedste dækning af dit lokalsamfund, der er muligt.

Og det gør vi bedst, når vi har dig med på rejsen. Hvis du har idéer eller ønsker til vores dækning, så skriv til os. Ligger du inde med den gode historie, eller har du oplevet noget vildt på vej til arbejde, så vil vi gerne høre om det.

Vores retning er udstukket og i morgen starter et nyt år. Vi glæder os til at se, hvad vi kan drive det til. Men med folk som jer der læser, og os der skriver, er der ingen grænser for, hvor langt vi kan nå.

Tak for din tid i det forgangne år. Vi glæder os til at gøre os fortjent til den i det nye.

Godt nytår og pas på jer selv og hinanden.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close