Erhverv

TCM Group havde besøg af Erhvervs- og Turismeudvalget

I forbindelse med udvalgsmødet den 22. januar 2020 besøgte Erhvervs- og Turismeudvalget i Holstebro Kommune køkkenproducenten TCM Group i Tvis

TCM Group er en førende, innovativ producent af køkken-, bad- og garderobeløsninger, og firmaet står bag varemærkerne Svane Køkkenet, Tvis Køkkener, Kitchn og Nettoline.

TCM Group udspringer af en af Danmarks ældste køkkenproducenter, Tvis Køkkener, der blev grundlagt i 1952 af snedker- og tømrermester Poul Frandsen. Sammen med Modulia, der blev etableret i 1965, påbegyndtes den industrielle køkkenproduktion i slutningen af 1960’erne, men uden at det gik ud over traditionen med godt håndværk.
Siden har løbende investeringer i moderne og højteknologiske anlæg på fabrikkerne i Jylland sikret TCM Group en position som en af Danmarks førende og mest innovative producenter af køkken-, bad- og garderobeskabe.

I 2005 købte koncernen aktiemajoriteten i Svane Køkkenet efter flere års tæt samarbejde, og i 2017 købte koncernen Nettoline med varemærkerne Kitchn og Nettoline.

Administrerende direktør Ole Lund Andersen præsenterede virksomheden for udvalget.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close