Sport

Westerholm – Alt forarbejdet er gjort

23.01.2020 | Af Louise Boo, foto: Preben Callesen 

-…Nu gælder det bare om at høste frugterne!

Den rutinerede træner gør status, inden den sidste halvdel af sæsonen skydes i gang.

Fysisk træning og kondition har været under luppen, niveauet er testet i træningskampe, og holdet er lige kommet hjem fra træningslejr i Lalandia.

Så nu er det kampene – det, som det hele handler om – der afgør, hvor holdet reelt står.

– På kort sigt vil det være svært at vurdere, om det hårde arbejde i januar har hjulpet. Der kommer først en effekt efter 3-4 uger, når det voldsomme kampprogram rigtig har sat ind, siger Patrick Westerholm.

Han tilføjer, at han dog tror på, at holdet har gode chancer i resten af vinter- og forårssæsonen.

– Det er en god investering, vi har gjort her i januar med det klare fysiske fokus og en masse træning. Og hvis vi ellers lige holder tungen lige i munden, så tror jeg, vi kan få point med over, siger Patrick Westerholm.

Den første indikator på holdets niveau kan ses om en uge, når TTH d. 31. januar tager til Kolding for at spille om 2 point.

– Hvis vi vil bibeholde en plads i toppen og holde trit med Aalborg, så skal vi hente 2 point på udebane, siger Patrrick Westerholm og understreger, at det er en kamp, som skal vindes.

Han ser frem til, at Magnus Bramming og Kay Smits snart er at finde på holdet igen. Med en hel trup falder brikkerne på plads, og de sidste forberedelser til de kommende kampe kan sættes i gang.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close