ErhvervNyheder

Robotplæneklipper sår tvivl om forsikringen

FORÅR/HAVE: Den milde vinter har fået græsplænerne til at vokse, og i mange haver suser robotplæneklipperne allerede rundt og trimmer grønsværen. Men hvordan er det nu lige med forsikringen? Det svarer GF Forsikring på.

Foråret har for alvor meldt sin ankomst, og første punkt på dagsordenen er ofte at give græsplænen en ordentlig tur. Og selvom kalenderen knap siger april, ser græsset allerede højt og utrimmet ud efter den milde vinter. Med indtoget af robotter kan mange danskere se frem til en relativt hurtig omgang plæneklipning. Hos det kundeejede forsikringsselskab GF Forsikring oplever de dog, at mange er usikre på, hvordan deres forsikring dækker den selvkørende haveassistent.

– Der er ingen tvivl om, at robotplæneklipperne er blevet et hit i haverne rundt omkring i Danmark. Det kan vi også mærke hos os i GF Forsikring. Vi får nemlig opkald fra kunder, som gerne vil vide, hvordan deres nyindkøbte haveassistent er forsikret, siger Per Haulund, Skade- og Policedirektør fra GF Forsikring, der har lokale kontorer over hele landet.

Robotten hører under indboforsikringen
Når kunderne ringer ind til GF Forsikring med spørgsmål om deres robotplæneklipper, bekymrer de sig især om, hvordan man er dækket i tilfælde af tyveri. Heldigvis kan GF Forsikring berolige med, at man er godt forsikret mod tyveri, hvis bare man har en indboforsikring.

– Hvis man får stjålet sin robotplæneklipper, så bliver det hos GF Forsikring dækket af indboforsikringen – også selvom den drøner rundt i haven og ikke er låst inde. Vi betragter nemlig robotplæneklipperen som almindeligt indbo på lige fod med fx køkkenmaskiner og almindelige plæneklippere, forklarer Per Haulund, der dog understreger, at det er vigtigt, at man tjekker betingelserne for dækning af tyveri af robotplæneklipper hos sit eget forsikringsselskab.

GF Forsikring anbefaler også, at man supplerer sin indboforsikring med en elektronikforsikring, for så er robotplæneklipperen også dækket ved funktionsfejl og pludselig skade, det kan fx være overspænding.

**

Gode råd til dig, der ejer – eller ønsker dig – en robotplæneklipper

  • Find ud af, hvordan du er dækket, inden du lader robotplæneklipperen suse rundt i haven.
  • Tegn eventuelt en elektronikforsikring, så robotplæneklipperen er sikret ved pludselig skade og funktionsfejl.
  • Undgå tyveri ved at gemme ladestationen væk, så den ikke kan ses med det blotte øje, og lad kun robotplæneklipperen køre, mens du er hjemme.
  • Mange robotplæneklippere er udstyret med alarm- og kodemuligheder – brug endelig dem.
  • Beskyt robotpæneklipperen mod naturskader ved at lade den stå, når det lyner og tordner.

GF Forsikring

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close