Kultur/EventNyheder

Dronningen: Send blomster til jeres egne ældre i stedet

Der er stadig planer om at fejre dronningens 80 års fødselsdag, men ligesom i så mange andre henseender, bliver det ikke gjort på vanlig vis, meldes det ud i en pressemeddelelse fra Kongehuset.

Så når Hendes Majestæt, Dronning Margrethe d. 2 fylder rundt d. 16. april, bliver det i en mere afdæmpet udgave, og visse traditioner bliver skiftet ud.

Bl.a. vil det ikke være muligt at møde op og skrive lykønskninger i det Gule Palæ, som ellers er normal kutyme i forbindelse med fødselsdagene. I stedet vil det være muligt at skrive dem på www.kongehuset.dk i stedet.

Dronningen opfordrer samtidig danskerne til at lade være med at sende en buket til hende på dagen, og i stedet tænke på bedsteforældre og andre ældre mennesker, der i disse dage sidder alene, afskærmet fra omverdenen i et forsøg på at beskytte dem mod coronavirussen, der kan have fatale følger.

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x