Kultur/EventNyheder

Maren ta’r et par fridage

Årsagen er, at der skal udskiftes en vandledning foran Det gamle Rådhus

Normalt står Holstebros kulturelle vartegn – skulpturen ”Kvinde på Kærre” – punktligt op hver formiddag kl. 10 på pladsen foran Det gamle Rådhus.

Men ikke onsdag og i dag torsdag. Maren ta’r simpelthen et par fridage!

Det skyldes, at der skal udskiftes en vandledning til de offentlige toiletter ved Det gamle Rådhus.  Kommunen vil ikke risikere, at skulpturen bliver beskadiget under gravearbejdet.

Derfor bliver Maren i sit underjordiske nattely, mens firmaet Kaj Bech arbejder.

Relaterede artikler

Back to top button
x