HelbredNyheder

Forskere undersøger om patientkontakt giver øget risiko for COVID-19-smitte

25.000 ansatte bliver nu inviteret med i en stor undersøgelse, hvor forskere søger svar på, om regionens ansatte har øget risiko for at blive smittet med COVID-19

Erfaringer fra udlandet viser, at hospitalsansatte er i risiko for at blive smittet med COVID-19. I perioden 25. februar-21. april 2020 er i alt 285 ansatte i Region Midtjylland bekræftet smittet med COVID-19.

– Det er afgørende at vi kan tilbyde vores ansatte trygge arbejdsforhold. Både vi og vores ansatte ønsker svar på, om de er beskyttet godt nok mod COVID-19. Derfor håber jeg, at mange ansatte vil bidrage med svar til forskningsprojektet, selvom mange netop nu har ekstra travlt, siger regionsrådsformand Anders Kühnau.

Forskningsprojektet gennemføres af Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital og Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest.

Der er opbakning til forskningsprojektet i Regionens MED-udvalg (RMU), fra regionens direktion og fra samtlige hospitalsledelser.

– Vi har stort fokus på at skaffe værnemidler nok til at beskytte ansatte mod at blive smittet med COVID-19. Jeg ser frem til at få forskernes svar på, om vi ved at ændre procedurer eller vejledninger kan beskytte vores ansatte endnu bedre fremover, siger koncerndirektør Anders Kjærulff.

Spørgeskema på sms

Forskerne vil undersøge, om ansatte med patientkontakt har større risiko for at blive smittet med COVID-19 sammenlignet med regionalt ansatte uden patientkontakt og ansatte, der arbejder hjemmefra.

Ansatte der deltager får dagligt en sms med spørgmål, der koblet med sundhedsdata fra andre kilder vil give forskerne svar på, om de brugte værnemidler har ydet medarbejderne tilstrækkelig beskyttelse.

Forskningsprojektet bliver gennemført blandt regionens ansatte på hospitaler, i psykiatrien og i præhospitalet.

Fakta

  • 25.000 ansatte i Region Midtjylland inviteres til at bidrage til forskningsprojektet COBRA (COVID-19 Blandt Regions Ansatte i Midtjylland), der skal afdække, om ansatte med patientkontakt har større risiko for at blive smittet med COVID-19 end andre ansatte i Region Midtjylland.
  • Forskerne indsamler svar fra ansatte i perioden fra 23. april til 30. juni 2020.
  • Ansatte inviteres via mail. Deltagere får dagligt en sms med spørgsmål om egne symptomer, arbejdsopgaver og brug af værnemidler.
  • Ved at koble medarbejdernes svar med sundhedsdata fra andre kilder vil forskerne bl.a. finde svar på, om de brugte værnemidler har ydet medarbejderne tilstrækkelig beskyttelse mod COVID-19.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close