GalleriKultur/Event

Galleri: “Corona” koncert i Holstebro Anlæg

Vi har talt med sanger og musiker Marius Grønkjær der samlede sine musikalske venner og på egen hånd arrangerede en musikalsk aften i Holstebro Lystanlæg.

Vi har fået en snak med Marius om hvorfor ideen opstod og hvordan den blev gennemført.

Marius Trio, som består af Marius Grønkjær på vokal, guitar, Morten Andreasen på klaver, guitar, bas, kor og Kristian Stokvad på trommer, kor og guitar, udspringer fra en drøm og et stort ønske hos Marius, om at lave et koncept der kunne spille og passe ind i det kirkelige rum. Konceptet blev grundlagt ved den første koncert i Thyborøn kirke, januar 2020 og 2 måneder senere blev det til endnu en koncert i Holstebro

“Denne skæbnesvangre aften i marts måned, hvor den hverdag som vi kendte blev ændret og hvor Danmark måtte lukke ned var vi på job. Meddelelsen kom under koncerten, og dagen efter kunne vi stå op til et Danmark vi aldrig havde set før” udtaler Marius
Ærgrelse og savn
Ca et halvt år med meget ærgrelse og savn til musikken, koncerterne og publikum,  før Marius besluttede sig for at prøve at stable en anden kreativ løsning på benene, så musikken igen kunne flyde ud over scenekanten fra de tre nye musikalske venner
Pga forsamlingsforbuddet og retningslinjerne , skulle der tænkes i andre  lokationer,  da der desværre ikke måtte være så mange samlet i kirkerne.
En fredag aften fik Marius muligheden for at spille opvarmning til Hjalmer i Lystanlægget i Holstebro.
På denne skønne scene i midten af Holstebro blev han overbevist om at det lige nøjagtig skulle være der, Trioen skulle samles igen!
Marius kontaktede Måbjerg IF for at spørge til råds omkring lån af Friluftsscenen.
Det resulterede i at Måbjerg IF ville låne scenen af kommunen, og  til gengæld stå for salg af drikkevarer under koncerten.På den måde kunne klubben også tjene lidt.
Resten skulle Marius selv stå for.
Plakater og billetter
Marius designede selv plakaten og billetterne, fik arrangeret online-salg, skaffede lyd og lys fra Pipe Sound, sørgede for forplejning til musikerne og hjælperne, overtalte sine tre niecer til at stå i døren og tjekke og sælge billetter, kontaktede Maja Flarup og fik hende overtalt til at stå for PR på de sociale medier, lavede firma-aftaler med lokale virksomheder, samt en aftalte med Mikkel og Charlotte på Bierstube i Holstebro om at billetter også kunne købes hos dem , og Charlotte og Mikkel sponsorerede enda en øl med i handlen.
Alt sammen sprunget ud af Covid19, som brat satte en stopper for afholdelse af store og mellemstore koncerter, og som opbyggede et kæmpe savn, og længsel i de tre musikere til at optræde, give koncerter, og spille musik sammen.
Det hele kulminerede fredag d. 18 sep.
Koncerten blev afholdt som planlagt med Casper & Cecilie fra Herning som formidabel opvarmning til Marius-trio…
Men endnu engang måtte Danmark træde et par skridt tilbage, efter en pressemeddelse der blev afholdt et par timer inden koncert-start.
De tre musiker i Marius Trio blev hurtige  enige om, at de nok hellere, for samfundets skyld, må stoppe med at spille de koncerter…. dette var jo anden gang der kom dårlige nyheder i forbindelse med deres koncerter….
Selvfølgelig sagt i morskab – for de skal nok endnu en gang finde en kreativ løsning, så musikken stadig kan flyde fra scenekanten, og de glæder sig kun til at koncerterne i Lemvig og Struer Kirke engang bliver en realitet.
Af:Preben Callesen.     Fotos: Preben Callesen

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close