112Nyheder

90-årig bedraget af mobilsvindler – 21 bankoverførsler på fire timer

Det er ikke uden grund at Politiet advarer massivt mod mobilsvindlere for tiden - i går gik det ud over 90-årig kvinde fra Silkeborg

Der har de seneste dage været massive advarsler fra Politiet om mobilsvindlere, blandt andet fordi der lige nu foregår udbetaling af indefrosne feriepenge, men også fordi der har været tilfælde hvor en svindler har udgivet sig for at være fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Onsdag mellem 18 og 23 gik det så ud over en 90-årig kvinde fra Silkeborg, oplyser politikommissær Lasse Ivanøe fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Denne gang var det dog ikke politiet, men Arbejdernes Landsbank, der måtte lægge navn til svindleren i den anden ende af røret.

I løbet af en samtale der strakte sig over fire timer, lykkedes det svindleren at få den intetanende kvinde til at indsatse koder og svare på sms’er. Det har så vist sig, at der undervejs har været ikke mindre end 21 bankoverførsler fra hendes konti. Politiet ønsker ikke at oplyse beløbet, udover at det er anseligt.

Et af rådene fra politiet er, at man aldrig skal oplyse koder og kortnumre over telefonen, uanset hvem der beder om det. Hverken banker, politi eller andre myndigheder vil bede om koder og nem-ID på telefon eller sms.

“Det sker aldrig. Det er snyd. Hvis man er det mindste i tvivl, så bed om et navn og ring selv op til banken eller myndigheden,” siger politikommissær Lasse Ivanøe.

Politiet har flere gode råd om mobil- og netsvindel på www.politi.dk

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close