Kultur/EventNyheder

Børneteater på Nørre Vosborg

Danser og performer Tilde Knudsen fortæller sin version af ”Alice i Eventyrland”

I efterårsferien åbner herregården Nørre Vosborg dørene for børnefamilierne med teaterforestillingen ”Alice i eventyrland” – en hyldest til ufornuften, fantasien og anarkiet.

Torsdag den 15. oktober kl. 15.00 kan børn i alderen 5-10 år tage med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. En verden, hvor kaniner kan tale, Filurkatten leder dig på afveje, og dronninger ikke er smukke og gode, men brutalt hugger hovederne af folk.

Glæder os

– Vi glæder os til at se børnefamilierne på herregården i efterårsferien på en sikker måde. Der er flere ting at opleve på herregården i efterårsferien, så tag gerne hele familien med, siger direktør i Fonden Nørre Vosborg, Helle Sigh.

Danser og performer Tilde Knudsen fortæller sin version af den elskede historie om ”Alice i Eventyrland” af Lewis Carroll.

Med sig har hun en kuffert fuld af fantasifulde kostumer af designer Susan Marshall. De er baseret på geometriske former, som børnene kender: cirkel, trekant og firkant og er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

Fakta

  • Sted: Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb
  • Dato: 15. oktober kl. 15.00
  • Billetpris: Børn: 50 kr. og voksne 75 kr. Aldersgruppe: 5-10 år
  • Varighed: 40 min Kan købet her: https://nrvosborg.dk/alice-i-eventyrland/
  • Medvirkende: Tilde Knudsen
  • Producent: Asterions Hus
  • Dramatiker, forfatter: Af og med Tilde Knudsen
  • Kostumedesigner: Susan Marshall
  • Instruktør: Peter Kirk

Relaterede artikler

Back to top button
x