HelbredNyheder

Nye corona-tiltag i Holstebro Kommune

Husk mundbindet og bestil tid inden du møder op på rådhuset.

Vi har naturligvis den største interesse i at tage de nødvendige forholdsregler, så vi kan være med til at bryde smittekæderne. Vi mangler stadig konkrete retningslinjer på en række områder. Når vi har dem, fortæller vi selvfølgelig mere.

Mundbind

Fra torsdag 29. oktober og foreløbigt resten af året indføres der krav om mundbind i alle indendørs lokaler med offentlig adgang. Det betyder at du skal have mundbind på, når du skal i borgerservice, på jobcentret, eller når du på anden vis skal i kontakt med en af vores kommunale medarbejdere.

Du skal også huske mundbindet hvis du skal på biblioteket, på museum og når du fx er ude at handle.

Tidsbestilling

Hvis du har ærinder på rådhuset, jobcentret eller job- og kompetencecentret, skal du være sikker på at du har bestilt tid først. Der er forskellige muligheder for tidsbestilling, afhængig af hvilken service du har brug for. Du kan fx bestille tid på holstebro.dk/bestiltid og ellers er du altid velkommen til at tage fat i din sagsbehandler.

Test

På holstebro.dk/corona kan du altid se de nyeste retningslinjer for testmuligheder m.m.

Kom så, Holstebro!

Hvis vi hjælper hinanden kan vi sammen være med til at bremse smitten.

Bliv hjemme, hvis du er syg. Se færre venner og bekendte. Brug mundbind. Og følg de fem generelle råd: Vask dine hænder ofte eller brug håndsprit. Host eller nys i dit ærme. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt. Vær opmærksom på rengøring. Hold afstand og bed andre om at tage hensyn.

Smitten spreder sig hurtigt i Danmark. Også i Holstebro Kommune, hvor det seneste incidenstal ligger på 85,5 (dvs. 85 nye smittede de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere). Ialt har vi 50 smittede smittede (pr. 25.10.). Kilde Statens Seruminstitut, som dagligt opdaterer smittetal kl. 14.00.

I fredags meldte regeringen en række tiltag ud, som skal undgå at endnu voldsommere restriktioner bliver nødvendige og skal samtidig hjælpe med at vi kan holde så meget som muligt af samfundet åbent, så I fortsat får de tilbud som I er vant til.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close