Kultur/EventNyheder

Jul i Det Offentlige – 3. December

”Arne Bjarne. Arne Bjarne Risigrød Nissen. Men alle kalder mig bare Arne Bjarne.”

”Nissen? Mener du helt seriøst, at du hedder Nissen til efternavn?”

”Kan det ikke være ligemeget,” afbrød Juliane. “Hvad pokker laver du her på Holstebro Rådhus?”

Arne Bjarne så ud, som nogen havde slået ham. Han sad på stolen og dinglede med benene. Han brugte nissehuen til at tørre sved af sin skaldede isse.

”Det er 2020. Coronavirussen og alt det der. Julegaveproduktionen ligger jo i Grønland, så da statsministeren lukkede ned, fik vi at vide, at det jo også gjaldt i værkstedet. I april blev vi alle sammen sendt hjem.”

Juliane satte sig på hug ved siden af stolen.

”Så vi gik ud fra, at vi kom på lønkompensation. Og ligesom alle andre tænkte vi, at det nok ikke ville vare så længe, og at vi kunne arbejde ekstra hårdt, når vi kom tilbage. På den måde kunne vi indhente det tabte. Men da der skulle komme løn, var chefen umulig at få fat i.”

”Vi samlede vi hele holdet og gik op til hovedkvarteret for at afkræve en forklaring. Men han var skredet og havde taget konen med. Vi mødte op ved hoveddøren, og der hang bare en seddel: ”Lukket pga. Corona.”

”Når du siger chefen, så mener du…” prøvede Juliane.

”Ja. Julemanden og konen. Tre dage senere så vi et billede på hans Instagram, hvor det eneste man kan se, er en kulørt drink, hans fødder og noget azurblåt hav i baggrunden. Han havde tagget det #livinlavidaloca. Vi gjorde alt, vi kunne for at komme i kontakt med ham.”

Michael rejste sig op. Alle hans akademiske instinkter jamrede. Han var vokset op i en pragmatisk anlagt familie, hvor man godt nok både spiste påskeæg og gav julegaver, men det betød da ikke, at man troede på sådan noget som påskeharen eller julemanden .

”STOP! Du prøver simpelthen på at fortælle os, at Julemanden er rejst væk for at ride coronaepidemien ud, og han har ikke betalt nisserne for deres arbejde i værkstedet med at lave julegaver, men i stedet bare scoret lønkompensationen, og nu ligger han og konen og brænder den af på en bounty-strand et sted?”

Arne Bjarne kiggede fra Michael til Juliane og tilbage igen.

”Hvis du var en 1.749 år gammel overvægtig diabetiker, ville du nok også sørge for at komme så langt væk fra coronavirussen som muligt,” sagde han og trak på skuldrene.

”Julemanden har diabetes?” spurgte Juliane.

”Det overrasker vel ikke nogen. Manden lever af marcipan og julesnolder.”

Michael kunne mærke, at dele af hans bevidsthed begyndte at lukke ned. Hele hans verden var blevet vendt på hovedet. Han sendte Juliane et sigende blik.

”Hvad?” spurgte hun udfordrende.

”HAN TALER OM JULEMANDEN!”

”Og konen.”

Det blev for meget for Michael. Han stormede ud af lokalet. Bandende og svovlende fortsatte han ned ad gangen og skubbede den store metaldør op. Musikken på den anden side bragede ind gennem døren.

*Og vi får fine julegaver. Ih hvor er vi spændt!*

På den anden side af døren stod en kvinde. Hun var svær at bedømme alderen på, men hun var tiltrækkende. Nogen ville endda sige smuk. Hun var skarpt klædt på med dyrt udseende stiletter og en nederdel, der gik lige over knæet. Håret var moderigtigt og make-uppen lagt på en måde, der var konkurrencedygtig, med det man ser på modeshows i Milano. Det eneste, der stak ud, var hendes røde julesweater.

Der var rensdyr på.

“Jul i Det Offentlige” er Min By News’ helt egen julekalender, og vi håber, den kan være med til at gøre ventetiden til juleaften lidt kortere.

Læs næste afsnit her: Jul i Det Offentlige – 4. december.

Fik du ikke læst gårsdagens afsnit, kan du finde det her: Jul i Det Offentlige – 2. december.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close