Debat/indlægForside FremhævetHelbredLivsstil

Kærlighedens kemi gør os momentant sindsyge

"It's the formula of love": En del af vores følelser skyldes hjernens egen kemifabrik, der under forelskelser producerer så mange stoffer, at vi går fra forstanden ... bogstaveligt talt

Mai MacKayzee er coach, sexolog og parterapeut i Midtjylland. Hun skriver indlæg om livet, parforhold, kærlighed, familie og seksualitet på minbynews.dk. Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil have taget op her på siderne, kan du skrive en mail til hende på mm@minbynews.dk.


Hvem har ikke prøvet af være forelsket?

De fleste af os kender den euforiske fornemmelse. Hjertet der slår lidt hurtigere, den sitrende spænding i kroppen, når man er forelsket. Alt er nyt og spændende. Men lad os indrømme det – forelskelse er et underligt følelsesmæssigt limbo mellem eufori og vanvid.

Forelskelse er for mange af os både livsbekræftende og angstprovokerende. Tør man, eller tør man ikke overgive sit til forelskelsen. Man risikerer jo at blotte sit inderste og ende med at blive såret. Men samtidig er den så forførende og lokkende, den der forelskelse. Igen og igen lader vi hjerte styre og overgiver os til vanviddet. For forelskelse er jo ”a matter of the heart”… eller er det?

Det er hjernen, ikke hjertet
Det er nok de færreste der tænker over, at når vi er forelsket, er vi underlagt hjernens kemi. For det er nemlig hjernen og ikke hjertet der er på spil, når vi forelsker os.

Forskning har vist, at forelskelse ikke blot er et udslag af romantiske forestillinger om kærlighed, overleveret gennem litteraturen med videre. Det er også et resultat af et samspil mellem dele af hjernen, hormoner og neurotransmittere.

Forskere, som Donatella Marazziti, Helen Fisher, Semir Zeki m.fl., har fundet ud af, at forelskelsens primære formål er at slå vores forstand fra. Det er nødvendigt, for at vi kan fokusere på én bestemt person, og for at vi ikke bliver alt for rationelle og analytiske i vores tankegang: ”Passer vi sammen? Har vi overhovedet nogen fremtidsudsigter sammen?”

Jeg må tilstå, at da jeg var forelsket i min mand, blev jeg generelt meget opmærksom på mænd omkring mig. Pludselig vrimlede der med skønne mænd, som med garanti ikke var der, da jeg ikke var forelsket. Men fælles for dem alle var, at ingen af dem kunne måle sig med ham, som jeg var forelsket i. Alle mine tanker og følelser var rettet mod ham. Min realitetssans, min analytiske sans, alt druknede i forelskelsens ocean.

Det minder om OCD og stress … og det skyldes hjernens egne stoffer
”Synderen”, eller i hvert fald den kemiske forklaring på ovenstående, er det ændrede indhold af serotonin og dopamin i hjernen, når vi er forelsket.

Donatella Marazziti arbejdede med mennesker der havde OCD, da hun blev opmærksom på, at forelskede mennesker havde en adfærd, som mindede om den hos mennesker der led af tvangstanker, og hun besluttede sig for at undersøge det nærmere. Donatellas forskning viste, at hos forelskede mennesker faldt serotonin niveauet med op til 40 procent, hos både mænd og kvinder. Jo lavere serotonin, jo mere fokuserer vi på vores følelser og går i selvsving.

Det lave serotoninindhold får kroppen til at producere dopamin, som er et af hjernens belønningsstoffer. Dopamin er det stof som narkomaner fremkalder kemisk, når de fix’er. Dopamin gør os ”høje”. Det er derfor vi kan være vågen en hel nat og alligevel gå på arbejde næste dag, når vi er forelsket. Det er også derfor, vi ændrer personlighed og får abstinenser, når vi ikke er sammen.

Donatella opdagede også, at stresshormonet kortisol steg hos forelskede mennesker. Det øgede indhold af kortisol gør, at både mennesker og dyr bliver mere socialt opsøgende. Hvilket, set ud fra et naturvidenskabligt perspektiv, er nødvendigt for at reproducere os selv.

Vi kan altså konstatere, at teknisk set er vi under indflydelse af stoffer, og decideret utilregnelige i forelskelsesfasen. Personlig giver det et lidt formildende skær over det vanvid, jeg befandt mig i under mine forelskelser.

De tre hormoner hjælper os altså til at fokusere al vores seksuelle energi på den ”eneste ene”, længe nok til at sikre reproduktionen af menneskearten. Ikke videre romantisk, men det er kemiske processer sjældent. Mon ikke de fleste af os kan nikke genkendende til den adfærdsbeskrivelse, som forskerne hævder er kemisk betinget. Mange af os kan også nikke genkende til, at vores seksuelle energi, vores lyst til hinanden, fyldte mere, da vi var forelsket.

Testosteron afbalancerer vores seksualdrift, så den matcher vores udvalgte
Den øgede seksuelle drift hos os har forskerne også fundet kemiske forklaringer på. Især en af disse forklaringer, synes jeg er interessant:

Mange par oplever, at kvindens sexlyst falder i takt med at forelskelsen forsvinder, hvorimod mandens sexlyst forbliver uændret. Som sexolog er jeg indimellem blevet spurgt, både af mænd og kvinder, om forelskede kvinder ubevidst foregiver en større sexlyst, end de egentlig har.

Selvfølgelig forekommer det, at kvinder, såvel som mænd, foregiver en større lyst end de reelt føler, men forklaringen skal ifølge forskerne findes et helt andet sted, nemlig i vores produktion af testosteron.

Forskere har lavet undersøgelser, hvor de målte indholdet af testosteron hos mænd og kvinder. Det interessante var, at hos kvinder steg indholdet af testosteron, hvorimod mænds naturlige indhold af testosteron faldt i forelskelsesfasen. Lidt firkantet betragtet, kan kan man måske slippe af sted med at hævde vores kroppe ikke er helt ærlige omkring vores naturlige seksualdrift, når vi er forelsket. Sandheden er snarere at vores seksualdrift søger at matche hinanden, når vi er forelsket, ved at mændenes lyst falder og kvindens stiger. Det er vigtigt, at vi har i mente, at seksualdrift er individuel. Både mænd og kvinder kan have høj eller lav seksualdrift.

Vi kan ikke holde til at være forelskede i lang tid – men så sætter oxytocinen ind

Forelskelsesfasen varer ifølge forskerne mellem 2 og 12 måneder. Længere tid kan kroppen nemlig ikke holde til at være i denne stresslignende tilstand, som forelskelsen er. Vi kan altså ikke, hvor meget vi ønsker det, fastholde en forelskelse over en længere årrække.

Helene Fishers studier viste, at i takt med at mængden af dopamin forsvandt, erstattedes den af hormonet oxytocin, også kaldet kærlighedshormonet. Oxytocin har indflydelse på vores evne til, at danne varige bånd med et andet menneske.

Niveauet af oxytocin har vi selv indflydelse på, idet stoffet frigives i hjernen, hver gang vi gør noget der er godt for os. Noget så simpelt som et knus frigiver oxytocin, men vil vi have en ordentlig dosis, skal vi dyrke sex. Sex er den aktivitet der nemmeste og hurtigste, udløser den største mængde oxytocin.

Jeg hører indimellem par sige, at de har for travlt til at dyrke sex i hverdagen. Efter en tid uden sex, oplever mange par, at de mister følelsen af nærhed og intimitet. Hvilket påvirker deres lyst til at dyrke sex. Det er en ond cirkel, da netop sex er den hurtigste og stærkeste lim til at binde os sammen som par, pga den store mængde oxytocin der frigives under sex.

Vi kan altså ikke fastholde forelskelsen, men vi kan bidrage til kærligheden i parforholdet ved at give dyrke intimiteten; huske at kramme, kysse og elske.

Lad nu være at spraye ham med oxyticin-spray når han sover – det virker ikke alligevel
Forsøg med mænd og oxytocin har vist, at mænd der fik et pust af oxytocin i næsen, fandt deres kærester mere tiltrækkende. Inden nogen bestiller tvivlsomme oxytocinspray hjem over nettet, skylder jeg at nævne, at oxytocin kun virker forstærkende på allerede eksisterende følelser, og kan ikke fremprovokere følelser der ikke er der. Jeg tror også at det er de færreste mænd, der vil bryde sig om at kæresten forsøger at snige sit til at give ham et pust, imens han sover.

Hvis vi gerne vil have vished for om vores kæreste elsker os, så er der et andet fysiologisk kneb vi kan benytte os af. Cher synger: ”If you wanna know if he love you so, it’s in his kiss” – det er dog ikke helt sandt. Der er ved, at se kæresten dybt i øjnene, at vi kan finde svaret. Vores pupiller udvider sig nemlig, når vi ser på den vi elsker.

Der er blot et lille minus ved denne test: Det samme sker nemlig ved følelser som panik og angst.

Relaterede artikler

Back to top button
x