HelbredNyheder

SST: 14 dages selvisolation efter kontakt med nye virus-varianter

Den britiske Coronavariant, B.1.1.7 er blevet vurderet til at være mere smitsom end de eksisterende varianter af coronavirussen, og det betyder, at Sundhedsstyrelsen nu sætter hårdt ind i kampen om at begrænse smittespredningen af den nye virusvariant, mens vaccinationsindsatsen står på.

Det får nu også konsekvenser for de eksisterende retningslinjer for opsporing og håndtering af nære kontakter til de, der er testet positive.

”Med den viden vi indtil videre har om B.1.1.7, er der intet der tyder på, at man bliver mere syg af den. Men vi formoder, baseret på erfaringer fra andre lande, at denne virusvariant er mere smitsom. Derfor har vi allerede skærpet den anbefalede afstand i det offentlige rum, fra 1 til 2 meter. Nu skærper vi i en begrænset periode og ud fra et forsigtighedsprincip, vores retningslinjer for nære kontakter for at øge kontrollen med epidemien” siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.

Fremover vil alle, der har været indenfor 2 meter i mere end 15 minutter af en person, der er blevet smittet med den nye coronavariant skulle selvisolere i 14 dage.

”Når man får at vide, at man er nær kontakt, er det meget vigtigt, at man straks går i selvisolation, så man undgår at smitte andre. Vi forstår godt, hvis nogen synes, det er en lang periode at være isoleret, men det er afgørende at vi kan sikre mest mulig smitteforebyggelse på nuværende tidspunkt,” siger Helene Probst.

Såfremt man er nær kontakt til en af de smittede med B.1.1.7 må selvisolationen først ophæves ved negativt testscar på dag 14, og man skal efterfølgende være ekstra opmærksom på de generelle smitteforebyggen anbefalinger.

”Hvis vi fortsat skal bevare kontrollen med epidemien, er det vigtigt, at vi alle gør os ekstra umage med at følge Sundhedsstyrelsens generelle, smitteforebyggende anbefalinger. Selvom man er træt af COVID-19, så er det nu, man skal holde fast og være tålmodig. Det er vigtigt, at man bliver hjemme, hvis man har symptomer, husker den gode håndhygiejne og rengøring, husker at hoste og nyse i ærmet, holder afstand, lufter jævnligt ud mv.” siger Helene Probst.

De midlertidige stramninger følger de i forvejen udmeldte restriktioner, og gælder derfor for nuværende indtil d. 7. februar 2021.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close