HelbredNyheder

Langt flere overlever kræft i Danmark

Danmark har taget et kvantespring, når det gælder kræftoverlevelse, og i dag overlever flere end to ud af tre en kræftdiagnose i Danmark.

Der er dog stadig arbejde at gøre for at komme helt på niveau med de af vore nabolande, der har den bedste overlevelse, viser nye tal fra kræftstatistikdatabasen NORDCAN.

Overordnet er kræftoverlevelsen steget i alle de nordiske lande, og i kræftstatistikdatabasen NORDCAN kan man se de støt stigende kurver helt tilbage fra perioden 1969-73, hvor det generelt så meget trist ud for kræftpatienterne.

Ikke mindst i Danmark, som for kun 20 år siden havde den dårligste kræftoverlevelse i Norden. I perioden 1999-2003 var femårsoverlevelsen efter kræft – som er et mål for langtidsoverlevelse, i Danmark på gennemsnitligt 45,9 pct. for mænd og 54,8 pct. for kvinder for alle kræftformer (bortset fra ’anden hudkræft’, det vil sige hudkræft, som ikke er modermærkekræft).

I dag er femårsoverlevelsen for kræftpatienter i Danmark på 69,8 pct. for kvinder og 67,2 pct. for mænd. Det fremgår af de nyeste tal i NORDCAN, hvor kræftoverlevelsen er udregnet som et gennemsnit for perioden 2014-2018.

Danmark har således haft en markant forbedring i kræftoverlevelse. Flere undersøgelser har vist, at Danmark er blandt de lande i verden, der har øget kræftoverlevelsen mest. Senest viste en undersøgelse fra 2020, at vi er det land i Norden, der har haft den mest markante fremgang i overlevelsen for nogle af de mest almindelige kræftformer de seneste 20 år.

Tallene i NORDCAN-databasen viser dog også, at vi stadig ikke er på niveau med Sverige og Norge. 74,6 pct. af mænd og 72 pct. af kvinder i Sverige overlever kræft med fem år, mens det gælder 73,7 pct. af mænd og 71,6 pct. af kvinder i Norge.

Fire kræftplaner

– Det er helt fantastisk, hvordan de politiske initiativer kombineret med en ihærdig indsats i sundhedsvæsenet de seneste 20 år giver gevinst i form af bedre overlevelse efter kræft. Siden 2000 har vi fået fire kræftplaner med milliardinvesteringer i kræftområdet. Vi har fået kræftpakker, der sikrer hurtig adgang til undersøgelse og behandling, screeningsprogrammer og nye og bedre behandlinger, som alt sammen har medvirket til, at Danmark har haft en markant forbedring i kræftoverlevelsen, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

– Tallene viser, at vi næsten er på niveau med vores nabolande, men ikke helt. Ambitionen i Kræftplan 4 er, at Danmark i 2025 skal være på højde med de bedste af vores nordiske nabolande, og at mindst tre ud af fire skal overleve en kræftsygdom. Vi har gjort det godt, men der er stadig meget at gøre, siger han.

Tarmkræft og modermærkekræft

Dykker man ned i tallene for de enkelte kræftformer, ser man, at Danmark skiller sig ud med nogle af de højeste overlevelsesrater i Norden, når det gælder tyktarmskræft, endetarmskræft og modermærkekræft.

Hele 74,4 pct. af danske kvinder og 72,1 pct. af danske mænd overlever endetarmskræft med fem år. Lidt færre, når det gælder tyktarmskræft.

96,2 pct. af danske kvinder overlever diagnosen modermærkekræft med fem år, og 93,8 pct. af danske mænd.

Når det gælder lungekræft, er femårsoverlevelsen i Danmark 26,8 pct. for kvinder og 19,5 pct. for mænd. I 1990’erne var kun syv pct. af danskere i live fem år efter diagnosen lungekræft, viser tallene i NORDCAN-databasen. Fremskridtet er således enormt, men vi er fortsat ikke på niveau med Sverige og Norge.

Bryst-, æggestok- og prostatakræft

Brystkræft og prostatakræft er de sygdomme, som flest henholdsvis kvinder og mænd rammes af, og for begge sygdomme er overlevelsen steget til et højt niveau – når det gælder prostatakræft er femårsoverlevelsen i Danmark næsten fordoblet siden 1990’erne.

89,6 pct. af kvinder i Danmark overlever brystkræft med fem år, og 90,3 pct. af mænd overlever prostatakræft. Men kigger man til Sverige, er femårsoverlevelsen for brystkræft oppe på 91,9 pct., og for prostatakræft på hele 94 pct.

Værre ser det ud med æggestokkræft. 44,4 pct. af danske kvinder med æggestokkræft overlever sygdommen med fem år. Det er lavest i Norden, hvor Sverige ligger i top med 52,4 pct.

Flere danske kvinder med æggestokkræft overlever, men sammenligningen viser tydeligt, at vi kan og skal gøre det bedre, siger Kræftens Bekæmpelses forskningschef Mef Christina Nilbert.

– På flere områder bliver behandlingen stadig bedre med bedre kirurgi, nye medicinske behandlinger og et øget fokus på kvalitetsmål i behandlingen. Men æggestokkræft kan komme snigende, uden at kvinden mærker det, så udvikling inden for tidlig diagnostik er afgørende, siger hun.

Tidlige diagnoser

Både hun og Jesper Fisker understreger, at tidligere diagnoser er afgørende for alle kræftsygdomme, fordi det øger chancen for et godt resultat af behandlingen.

– Derfor er vigtigt, at den kommende reform af sundhedsvæsenet også fokuserer på at sikre hurtigere opsporing af kræft og på at forebygge alvorlige sygdomme. Det er jo meningsløst, at folk skal dø af sygdomme, der kan forebygges, siger Jesper Fisker.

Ifølge Jesper Fisker er det også afgørende, at vores samlede sundhedsvæsen sætter ind over for den sociale ulighed i sundhed, hvor lavt uddannede dør af sygdomme, som de mere velstillede overlever.

– – – – – – –

Mere om tallene:

NORDCAN klar med nye værktøjer og opdaterede tal

NORDCAN-databasen indeholder kræfttal fra de nordiske lande og giver derfor mulighed for at sammenligne kræfttal på tværs af landene.

Databasen er netop blevet opdateret med kræfttal fra både 2017 og 2018 og et nyt funktionelt design.

– Vi går i luften med et værktøj, som vi synes, er langt mere brugervenligt, og som vi håber, mange vil gå ind og bruge, siger datamanager i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Charlotte Wessel Skovlund, som har bearbejdet de danske tal i databasen.

I NORDCAN kan man f.eks. søge på forekomst og overlevelse for forskellige kræftformer og lave sammenligninger på tværs af f.eks. køn, alder, lande, regioner og årstal. Hvis man gerne vil vide, hvor mange nordjyske mænd der i 2018 fik konstateret spiserørskræft – og hvor gamle de var – så kan man slå det op i databasen.

Bag NORDCAN står ‘Association of the Nordic Cancer Registries (ANCR)’, og dataene stammer fra de nationale kræft- og dødsårsagsregistre, herunder de danske.

Tallene kan afvige en smule fra tallene i de nationale registre, oplyser Charlotte Wessel Skovlund. Det skyldes, at de bygger på en international standard for at gøre dataene sammenlignelige på tværs af de enkelte lande.

– NORDCAN-tallene vil desuden altid være lidt bagud i forhold til Cancerregistret, fordi vi først skal have data fra registrene i alle landene og gøre dem klar. Til gengæld kan man lave langt mere detaljerede søgninger i NORDCAN-databasen, siger Charlotte Wessel Skovlund.

Find NORDCAN-databasen her:

https://nordcan.iarc.fr/.

Kræftens Bekæmpelse

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x