NyhederTech

Smart Home: Få styr på lyd og lys

Har du overvejet, om du skal gå i gang med at trække dit hjem ind i fremtiden, og konvertere til Smart Home? Her er en guide til at komme i gang.

Slut er tiden med de dumme pærer og uintelligente låsesystemer. Slut er det med at slide på fingrene, når du skal tænde lys eller sætte musikken på. Flere og flere producenter hopper med på Smart Home konceptet, og for de tech-interesserede, er der masser af lir og underholdningsværdi i at omdanne hjemmet til noget fra en sci-fi film.

Men det kan netop også være med til at forvirre, for udvalget er ENORMT, og det kan virke helt uoverskueligt, at skulle starte fra bunden.

Ingen grund til panik
Denne guide hjælper dig godt på vej, og jeg har samlet nogle af alle de ting, jeg ville ønske, at jeg vidste, dengang jeg startede hjemme ved mig selv.

Jeg bor i en treer, og indtil videre er de ”normale” pærer til skiftet ud smartpærer, det gamle musik-system med spotify på tv’et, koblet op til surround-anlægget er skiftet ud med komplet Google Nest Audio og termostaterne på radiatorerne er næste skridt. Jeg overvejer overvågning, og hvis ikke jeg have boet til leje, ville jeg have skiftet låsene og installeret ringklokke med videokamera.

Ja, jeg er en technørd, men du forstår det lidt godt. Ellers ville du ikke være stoppet med at læse for længe siden.

Opbygningen er enkel: Du har brug for et ”hovedkvarter”, hvilket kan være et fysisk knudepunkt, hvor alle dine smartting er koblet til. Andre benytter sig af en app, der kontrollerer de forskellige ting via din WiFi-router.

Hjemmets digitale hjerte
Alle Smart Homes skal have et hovedkvarter. Det er her, hjernen i det kløgtige hjem samler alting. Der findes flere forskellige platforme, du kan vælge mellem. Google Home, Samsungs Smart Things og en lang række andre har forskellige fordele og ulemper.

Nogle fungerer fint uden internetforbindelse, mens andre kræver at være koblet på.

Det præsentere sine egne muligheder og ulemper. Jeg har valgt Google Home af den simple årsag, at der ikke er behov for et fysisk knudepunkt udover min internet router. Alt jeg har af Smart Home dimser er koblet på Google Home, og med en Google Nest i hvert rum, kan jeg styre alting med enkle stemmekommandoer.

Flere og flere trådløse netværk findes i den såkaldte Mesh-udgave, hvor der er bredt WiFi-sendere rundt omkring i hjemmet. Nogle af disse har stemmestyring indbygget, mens andre kan være med til at sikre, at alle de forskellige Smart Home-ting har en fast opkobling.

I en lejlighed kan det dog hurtigt blive overkill.

Lyd, lys, varme og alt det andet
Der er efterhånden mange forskellige muligheder for at gøre dit Smart Home til det højteknologiske kommandocenter, du hele tiden har ønsket dig. Vi kigger på nogle af de forskellige elementer, du kan kombinere, på søndag.

Relaterede artikler

Back to top button
x