ErhvervNyhederTopnyheder

Affaldsselskaber klar til at brænde opgravede mink

De nedgravede mink ved Kølvrå og Felding skal graves op og brændes, og det er de danske affaldsselskaber klar til.

“Vi ser det som en miljøopgave, der skal løses. Og vi vil gerne bidrage til, at det bliver løst så godt og effektivt som overhovedet muligt. Derfor stiller Dansk Affaldsforenings anlæg sig selvfølgelig til rådighed for at løse den opgave.”

Sådan siger Mads Jakobsen, der er formand for sammenslutningen af kommunale affaldsselskaber, Dansk Affaldsforening, til Ritzau.

Ifølge Mads Jakobsen har 13 anlæg udtrykt interesse for at tage opgaven om at brænde de døde mink. Nogle af disse var med til at afbrænde minkene inden de blev gravet ned.

Det er normalt en opgave, som håndteres af Daka, der arbejder med såkaldt recirkulering af biprodukter fra fødevareindustrien og landbruget. Her indgår de i produktionen af blandt andet foder, gødning og biodiesel.

Opgaven drejer sig om mellem 15.000 og 20.000 tons mink, der har været gravet ned i et halvt år. 4 millioner mink er gravet ned i gravene ved Felding nær Holstebro og Kølvrå ved Karup.

Når de skal brændes, vil det ifølge Mads Jakobsen sket sammen med normalt husholdningsaffald, og det forventes ikke, at der kommer lugtgener.

Første skridt bliver en prøveafbrænding i løbet af maj måned, og hvis det forløber planmæssigt, vil minkene blive brændt af i løbet af maj og juni måned.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close