CyklingForside GallerierSport

Danmarks hårdeste cykelløb er skudt i gang i det midtjyske

"Race Around Denmark" bliver i disse dage afviklet, og den 1.600 kilometer lange rute når godt rundt i Midtjylland.

Hvor længe vil det tage dig at cykle 1.600 kilometer i ét hug? De bedste cyklister kan klare det på lidt under 50 timer. Og det gør de i disse dage, hvor Race Around Denmark” afvikles i rundt om i landet.

Der er tale om et ultracykelløb, hvor deltagerne kører enten 400km, 800km eller 1.600 km – løbets kongedistance. Når starten er gået, går tiden ubønhørligt videre, til de er mål. Så al tid, der skal bruges til at sove, spise eller forrette sin nødtørft går ud over den sluttid, som rytterne ender med.

De kører enten ”unsupported”, altså uden hjælp, eller ”supported”, hvor der er en følgebil med, der sørger for forplejning. De bedste ryttere i ”unsupported” kan klare distancen i Danmark på lige under 70 timer, mens de bedste ”supported”ryttere har gennemført 1600km på 50 timer, hvilket giver en effektiv gennemsnitshastighed på over 30km/t.

Løbet har traditionelt trukket mange udenlandske ryttere start, bl.a. fordi man kan kvalificere sig til et af verdens hårdeste cykelløb ved at deltage, nemlig Race Across America (RAAM), hvor ruten på 4.900 kilometer går tværs over USA. I år er feltet dog noget mindre, pga. rejserestriktioner ind i Danmark.

Jakob Olsen blev nr. nr. 2 i RAAM 2019, og han deltager i år i Race Around Denmark i håb om at slå sin tidligere rute-rekord på 53 timer, som han satte i 2018.  På kvindesiden stiller schweiziske Isa Pulver, en af verdens bedste ultraryttere op. Pulver vandt i 2019 Race Across America for kvinder.

Ud over de hurtige stjerner er der omkring 50 andre ryttere til start. De fleste stiller op og håber på at komme i mål inden søndag klokken 24.00, hvor målzonen, ved Gl. Lygten Strandkro, nær Aarhus, lukker.

Alle rytterne cykler med en GPS tracker, så man kan følge deres fremskridt, hjemme foran skærmen. Der kan du holde øje med, hvor længe de har cyklet, om de har holdt pause, og hvor hurtigt de har kørt i gennemsnit.

Du kan naturligvis også bruge trackeren til at tage ud og vinke til deltagerne, når / hvis de passerer forbi et sted nær dig. Det er der gode muligheder for, da ruten når rigtig godt omkring hele Danmark.

Race Around Denmark starter v. Kaløvig nær Aarhus, og ruten går langs kysten op til Limfjorden, ud til Vestkysten, ned til Varde, over på Fyn, rundt om Sjælland og til sidst op gennem Jylland og retur til Kaløvig. 1600km i alt.

Du kan følge dem på dette link, både på telefon og computer.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close