HelbredNyheder

HEDEBØLGE: Sådan undgår du hedeslag og dehydrering

Når varmen kommer, er det vigtigt, at du får nok at drikke - men hvad nu hvis det går galt?

For at undgå, at en skøn sommerdag ender med en tur på hospitalet – eller værre –  skal du sørge for at få rigeligt at drikke. Et almindeligt raskt menneske skal have mellem 1½ og 2 liter væske om dagen. Hvis du er meget fysisk aktiv, stiger det behov i takt med, at du sveder.

Alkohold er vanddrivende, og selvom det kan virke som en god idé med en kold bajer i varmen, så virker den bedst, hvis du også drikker et koldt glas vand samtidig.

Derudover kan klæde dig i lyst tøj og holde dig ude af varmen. Du bør også spise ekstra saltet mad, hvis du indtager meget vand.

Symptomer på hedeslag
Henrik Stig Jørgensen, der er centerchef ved sundhedsstyrelsen og læge beskriver hedeslag sådan her:

”Personen, der er ramt, kan føle tiltagende utilpashed, mathed, hovedpine og svimmelhed, og kan f.eks. fremstå angst, forvirret og sløv. I svære tilfælde kan man blive bevidstløs og få kramper.”

Derudover skal du holde øje med om huden bliver rød, varm og tør, der kan være tegn på en nedsat eller forstyrre svedproduktion. Hvis du heller ikke skal tisse så meget, og det har en meget mørk farve kan det være et tegn på mangel på væske eller salt. Hold også høje med en hurtig og kraftig puls.

Hvad gør jeg, hvis jeg ser nogen med hedeslag?
Oplever du nogen, der viser nogle af disse symptomer, bør du tilkalde en ambulance. Du kan hjælpe til med at flytte personen til skygge og nogle kølige omgivelser. Tag også gerne tøj af, hvis personen ser ud til at være varmt klædt på.

Er personen ved bevidsthed, så er det en god idé, at sørge for at vedkommende får noget at drikke.Hvis det blot er vand, så sørg for, at der er lidt salt i. Omkring 1 – 1½ teskefuld salt for hvor liter vand.

Læg personen ned med benene hævet op, og hvis det er meget galt, bør du forsøge at køle personen ned. Enten ved at bruse med koldt vand, eller gøre et håndklæde vådt og svøbe personen i det.

Hvis I er i nærheden af en sø eller andet vand – et badekar kan også gøre det – så få vedkommende lagt ned i vandet.

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x