KulturPolitik

Kulturministeriet: Ingen hjælpende hånd til pressede museer

Museerne må sejle i egen sø

Museerne må sejle i egen sø

Kulturministeren har ikke planer om en  hjælpende hånd til pressede museer.

”Ingen politiker kan være i tvivl om, at museerne lider”

Så kontant formulerer organisationen Danske Museer sig på deres hjemmeside. De hentyder til den særdeles svære situation, mange museer befinder sig i netop nu.

Såvel museumsfolk som oppositionen har gjort  Kulturminister, Joy Mogensen, opmærksom på, at kombinationen af coronapas og fravær af udenlandske turister har fået besøgstallene på landets museer til at dykke kraftigt i forhold til normalen.

I et skriftligt svar til Morten Messerschmidt skriver Kulturministeren:

”Jeg har stor forståelse for museernes ønske om, at coronapasset udfases hurtigst muligt, men coronapasset er som bekendt et af flere redskaber til at sikre den løbende epidemikontrol i samfundet.”

Det er næppe det svar, museerne havde håbet på. Det betyder en sommer med lave besøgstal og, for nogle, en usikker fremtid.

”Tre ud af fire museer havde i maj besøgstal på 50 % eller derunder. Den opfølgende temperaturmåling i juni var ikke mere opløftende: to ud af tre museer lå i slutningen af juni fortsat på 50 % eller derunder af de normale besøgstal,” oplyser Danske Museer.

Mens museerne må væbne sig med tålmodighed, før der er udsigt til at restriktionerne ophæves, er der på f.eks. biblioteker og lokalarkiv ikke krav om coronapas.

Relaterede artikler

Back to top button
x