HåndboldNyhederSport

Håndbold: Kvinder straffes for ikke at spille i bikini

De norske håndboldkvinder har fået en bøde for at bære shorts i EM-bronzekampen i strandhåndbold

Det norske håndboldforbund skal betale 11.000 kr. i bøde for at overtræde reglerne for beklædning ved EM i strandhåndbold. Det har det europæiske håndboldforbund besluttet. Det skydes, at de norske kvinder, i søndagens bronzekampen mod Spanien, valgte at spille i shorts, hvilket ikke stemmer overens med det internationale uniformreglementet for atleter.

Ifølge reglerne skal herrerne spille i shorts og tanktop uden ærmer, mens kvinderne skal spille i bikini, hvor trusserne maksimalt må være ti centimeter brede i siderne. Bødestraffen har skabt stor debat i sportskredse. Mange reagerer på det bizarre i, at der i 2021 er regler for, hvad kvinder skal iklæde sig, alene for at behage andre end dem selv.

Herhjemme fordømmes de diskriminerende regler fra flere sider.

“Jeg græmmes. Det forarger mig virkelig, for det er et skråplan og en sti, som vi overhovedet ikke skal ud ad. Jeg kan ikke komme med noget argument for, at kvinder skal optræde i en eller anden bestemt dragt. – Det er så ydmygende, at man overhovedet tillader sig at forlange, at kvinder, der dyrker deres idræt, også skal påduttes, hvad fanden de vil optræde i” siger Bent Nyegaard, tidligere håndboldspiller, håndboldtræner og nuværende håndboldekspert på TV 2 SPORT til TV2.

Samme reaktion kommer fra generalsekretær i Dansk Håndbold Forbund, Morten Stig Christensen.

“Man skal selv have retten til at vælge, om man har lyst til at vise sin krop frem i bikini, eller om man har det bedre i eksempelvis et par tights. Det er ikke noget, der skal dikteres i et regelsæt,” udtaler han til DR.

Både Norge og Danmark søgte inden europamesterskabet om at få dispensation til at afvige fra kravet om at kvinder spiller i bikini, men fik afslag. Alligevel valgte det norske hold at trodse reglerne.

Back to top button
x