Kultur/EventNyheder

J.K. Rowlings første børnebog siden Harry Potter

Årets måske mest oplagte julegave til læseglade børn og barnlige sjæle kan købes i boghandlere landet over fra i morgen

J.K. Rowling tog alle læseglade børn med storm, da hendes første bog om Harry Potter udkom i 1997. Siden har Potter-bøgerne solgt mere end svimlende 500 millioner eksemplarer verden over. Så det er ikke så underligt, hvis Rowlings nye bog “Julegrisen” er ventet med spænding. Mange glæder sig til at få fingrene i den magiske historie om drengen Jack og hans to tøjdyr.

“Jeg har altid haft lyst til at skrive en julehistorie, men der så mange julehistorier derude, og jeg har følt, at jeg måtte finde den helt rigtige historie” udtaler J.K. Rowling i forbindelse med bogens lancering.

Historien, Rowling fandt, handler om Jack, som holder uendeligt meget af sin tøjgris, Gisse Gis. GG har altid været der for ham, i tykt og tyndt, siden han var helt lille. Men en juleaften sker der noget forfærdeligt: GG bliver væk. Heldigvis kan mirakler ske ved juletid – og ting og legetøj bliver levende! Jack har fået et nyt irriterende krammedyr, Julegrisen, som har en spændende og modig plan. Sammen drager de ud på et magisk eventyr for at redde Jacks allerbedste ven!

Historien om Julegrisen er eventyrlig og magisk, men på en anden måde end Harry Potter universet, og Rowlings julefortælling har dybe rødder i den engelske tradition for fantasifuld børnelitteratur.

“Julegrisen” udkommer i morgen, fredag d. 15. Oktober. Du kan finde den i en boghandler nær dig.

 

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE