Kultur/EventNyheder

Julie og Jesper barsler med spillefilm

Fans af serien "29" om Julie og Jesper kan glæde sig til makkerparrets spillefilmsdebut

 

Julie og Jesper, aka Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag, er de kreative kræfter bag den prisbelønnede seriesucces ”29” om singleliv i København.

Den populære skulespillerduo kan snart opleves i biografen. Det skriver SF Studios i en pressemeddelelse.

Filmen får titlen ”Elsker dig for tiden” og er et anti-romantisk komediedrama om jagten på den store kærlighed, vores høje forventninger til den, viljen til at gå på kompromis og den evige tvivl, der kan opstå.

I filmen følger vi Anna og Thomas, der er hinandens modsætninger, men som begge mangler det samme – kærligheden. Hvor Anna er en moderne selvstændig kvinde, der holder kærligheden i strakt arm, er Thomas den traditionelle romantiker, som desperat leder efter den eneste ene.

Vi følger de to fra det allerførste møde, igennem den forvirrende forelskelse og til hverdagen melder sin nådesløse ankomst i parforholdet. Begge konfronteres undervejs med deres høje krav til kærligheden, forventninger der møder virkelighed, konstant tvivl og ikke mindst deres manglende vilje til at gå på kompromis.

Julie og Jesper spiller de to hovedroller, de har skrevet manuskriptet og instruerer selv ‘Elsker dig for tiden’.

Om filmen siger de to:

”Elsker dig for tiden’ er vores personlige take på en universel tematik. Vi håber og tror på, at mange unge vil føle sig set og forstået med denne film. Vi følger i filmen tre meget forskellige kærlighedshistorier igennem alle faserne af kærligheden. Så uanset om publikum er singler, forelskede, i et langt forhold, gift eller i hjertesorger, vil de formentlig kunne se sig selv i filmen. Det er i hvert fald vores største mål med denne film.”

Optagelserne til ‘Elsker dig for tiden’ begynder snart og filmen forventes at få biografpremiere til efteråret 2022.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE