NyhederPolitik

Justitsminister forsvarer hårde straffe for tiggeri 

Dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol får ikke Danmark til at slække på reglerne for tiggeri

 

Torsdag var Justitsmister, Nick Hækkerup, kaldt i samråd i Folketingets Retsudvalg, her slog ministeren fast, at en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke kommer til at ændre på regler for tiggeri i Danmark.

“Man får hjælp, hvis man er i nød i Danmark. Derfor er hårde straffe for tiggeri rimeligt,” sagde Nick Hækkerup.

Dermed bliver den særlige paragraf 197 i straffeloven ikke lavet om, som følge af en dom fra 19. januar i år, hvor Schweiz tabte en sag ved menneskerettighedsdomstolen. Sagen handler om, at Schweiz idømte en rumænsk mand en bøde som straf for tiggeri. Bøden blev senere konverteret til fem dage i brummen. Det var ifølge Menneskerettighedsdomstolen  i strid med retten til privatliv i menneskerettighedskonvention.

Dermed bliver den særlige paragraf 197 i straffeloven, tiggeriparagraffen, ikke ændret  som følge af en dom,  hvor Schweiz tabte en sag ved menneskerettighedsdomstolen.

Rosa Lund fra Enhedslisten mener, at dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør føre til selvransagelse og en ændring af dansk lovgivning, men Justitsministeren er langt fra enig. 

“For mig er tryghed afgørende. Vi skal kunne være trygge, når vi går en tur på strøget eller tager vores børn med i den nærliggende park. Vi har tidligere oplevet episoder med tiggeri og lejre med udenlandske hjemløse, som skabte utryghed (…) – Den slags hører ikke hjemme i Danmark. Derfor har vi et forbud mod tiggeri. Og det forbud har jeg intet som helst ønske om at lave om på,” slog Nick Hækkerup fast.

På samrådet gav både Justitsministeren og Venstre udtryk for, at dommerne skal passe på med sætte den folkelige opbakning til domstolen og konventionerne over styr. Både Venstre og Socialdemokratiet ser tegn på ”aktivisme” fra domstolen, hvor den bevæger sig fra jura ind i politik.

“- Dommerne er ikke valgt til noget som helst. Dommere er jurister, men de ser på sager, hvor de finder på, hvad de synes, der skal være politik. Det skal de holde op med,” sagde Nick Hækkerup.

Enhedslisten forudser, at også den danske tiggerilovgivning på et tidspunkt også vil havne for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE