NyhederPolitik

Kom til borgermøde om budgettet for 2022-2025 i Europahallen på mandag

Aalborg Kommune inviterer til borgermøde om budgettet for 2022-2025 i Europahallen i AKKC mandag den 27. september kl. 19-21. Magistraten har præsenteret sit forslag til budgettet, og politikerne inviterer indenfor til en debat og dialog om det fremtidige budget.

Politikerne i Aalborg Kommune arbejder lige nu på højtryk for at lægge budget for 2022-2025. På mandag 27. september åbner dørene i Aalborg Kongres & Kultur Center for et stort borgermøde, hvor borgere har mulighed for at møde politikerne i Aalborg Byråd til en debat om budgettet for 2022-2025.

Den nordjyskfødte journalist og tv-vært Line Geertsen er ordstyrer. Borgermødet indledes ved, at den udvidede Magistrat (Thomas Kastrup-Larsen, Hans Henrik Henriksen, Mai-Britt Iversen, Jørgen Hein, Mads Duedahl, Vibeke Gamst, Kristoffer Hjort Storm og Per Clausen) hver kommer med et kort oplæg ift. deres prioriteringer til budgettet.

Herefter har borgerne mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte udvalg, hvor alle bliver fordelt i mindre lokaler i AKKC. Det opdeles således; familie- og socialudvalget + beskæftigelsesudvalget, skoleudvalget, sundheds-og kulturudvalget, ældre – og handicapudvalget, by- og landskabsudvalget og miljø- og energiudvalget. Efterfølgende samles alle i Europahallen, hvor der er mulighed for, at borgerne kan komme med spørgsmål, forslag og give deres mening til kende overfor politikerne.

Sidste år blev borgermødet gennemført digitalt pga. COVID-19, og året før blev det afholdt i CREATE med mere end 300 deltagere.

Alle kan allerede nu komme med input til politikerne på Kommunekassen.

Magistratens budgetforslag for 2022-2025
Magistraten præsenterede fredag den 3. september deres budgetforslag til Budget 2022-2025. Magistratens Budgetforslag har særligt fokus på den demografiske udvikling på ældreområdet, indsatser overfor sårbare børn og unge og et løft af almenundervisningen i folkeskolen med såkaldt co-teaching. Store anlægsprojekter som Børne- og Ungeuniverset på Stigsborg Brygge, PlusBus og åbning af Øster Å er også med.

Budgetforligsforhandlingerne foregår torsdag 30. september.

 

Tid og sted
Europahallen, Aalborg Kongres & Kultur Cenr
Mandag 27. september kl. 19-21
Borgere: Ingen tilmelding – bare duk op.

 

Vedhæftede filer

Budgetforslag 2022-2025 – Bind 1.pdf
Budgetforslag 2022-2025 – Bind 2.pdf

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE