KulturKultur/EventNyheder

Kongeligt besøg i Spentrup Kirke og på Hvidsten Kro

H.K.H. Prinsesse Benedikte deltager i befrielsesgudstjeneste i Spentrup Kirke og kransenedlæggelse ved Hvidsten Kro den 11. oktober

SE MED LIVE HER – VI SENDER NOGLE GANGE I LØBET AF DAGEN. Når skærmen herunder er sort, er er det derfor helt normalt – vi kommer på igen ad flere omgange:

Reportage fra fejringen af 75 året for Danmarks befrielse på Hvidsten Kro – 11 oktober 2020. from Thrane Media on Vimeo.

Den 4. maj var det 75 år siden, frihedsbudskabet lød fra BBC og den tyske besættelsesmagt kapitulerede. Det bliver markeret med et stort anlagt arrangement den 11. oktober, da de planlagte begivenheder på selve befrielsesaftenen måtte aflyses på grund af corona-pandemien.

Klokken 10.25 ankommer prinsessen til Spentrup Kirke, hvor hun deltager i en befrielsesgudstjeneste med skuespiller Bodil Jørgensen som gæsteprædikant.

På grund af covid19 restriktioner er det samlede deltagerantal begrænset til 80, hvorfor interesserede borgere som ønsker at deltage i gudstjenesten bør møde op i god tid.

Fra Spentrup kører Prinsessen til Hvidsten Kro, hvor hun besøger en udstilling i havesalen, hvor spejderbevægelsen har lavet en udstilling sammen med Lyshøj Mølle.

Fra Spejderbevægelsen var mange involveret i det illegale arbejde under besættelsen, alene fra FDF i Randers deltog 48 i modstandskampen.

Lyshøj Mølle udstiller genstande, som har tilhørt Henning Andersen, der var medlem af Hvidstengruppen, og én af de otte fra gruppen, som blev henrettet.

Når Hendes Kongelige Højhed har deltaget i en frokost med inviterede gæster, hvor den berømte æggekage bliver serveret, vil hun nedlægge en krans i Mindelunden ved Hvidsten Kro, hvor de otte henrettede modstandsfolk fra Hvidstengruppen ligger begravede.

Umiddelbart herefter overflyver to F16-jagere Mindelunden, og spreder røg i modstandsbevægelsens farver.

Lyden af de to F16-jagere bliver afløst af lyden fra Forsvarets store Herkules transportfly. Flyet medbringer to jægersoldater, som droppes i faldskærm, og lander på et grønt område ved Mindelunden.

De to jægersoldater vil medbringe en gave til Prinsessen, hvorefter hun forlader stedet.

Skuespiller Bodil Jørgensen holder foredrag for betalende gæster, og umiddelbart efter foredraget afspilles frihedsbudskabet, og sangerinden Pernille Ranch synger ”En Lærke Letted.”

Skuespiller Bodil Jørgensen holder foredrag

Som afslutning på arrangementet vil personel fra Stützpunkt Nord, E-gruppen, Tommies og Salsagruppen simulere en kapitulation, hvor tyskerne overgiver sig til engelske og amerikanske soldater.

Arrangørerne henstiller kraftigt til, at anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne bliver fulgt nøje.

Derfor vil arrangementet i overvejende grad ske uden publikum, på grund af forsamlingsloftet på 50 personer.

Østjyllands Politi vil være til stede og påse, at dette overholdes.

For at give så mange mulighed for at overvære begivenhederne, bliver hele arrangementet livestreamet på flere platforme, som oplyses senere.

Arrangementet støttes af Frihedsfonden, Randers Kommune, Gardin Lis, Elrofonden og Randers Storcenter.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close