KulturPortrætter

Kristian Kjelling: Good as Gold

Mød Aalborg Håndbolds Kristian Kjelling, der har begge ben solidt plantet på jorden og som allerhelst vil anerkendes for sin sport. 

Så skete det for anden gang i klubbens historie: Aalborg Håndbold er danske meste! KIF Kolding København blev smadret i første opgør med hele 28-21, og i andet opgør på udebane i Brøndby hallen, satte Aalborg Håndbold, med endnu en sejr på 26-29, en kraftig streg under, hvem der er det bedste danske herrehåndboldhold. Kristian Kjelling takkede af på bedste vis med 11 scoringer i sidste kamp og med en guldmedalje om halsen.

Han bliver kaldt håndboldens svar på David Beckham. Han er et brand for Norge og er samtidig respekteret for sine færdigheder i hele håndboldverdenen og i en alder af 32 år har motivationen til at spille håndbold aldrig været større.

Kristian Kjelling er opvokset i Oslo med sin mor og far og søster. Han mindes barndommen, som en dejlig periode i sit liv, hvor der var meget aktivitet. Han fremhæver især sin far, som selv har været meget aktiv, og det betyder, at megen af den ting, de bruger sammen er præget af fysisk aktivitet. Kristian har dyrket mange forskellige sportsgrene, men det var faderen, der fik ham til at fokusere på én bestemt. Valget faldt naturligt på håndbold, da han syntes, det var sjovest, og han kunne mærke, at han var god til det. Håndbold opfyldte Kristians behov for action, da der var knald på og meget nærkontakt. Lysten til at bruge så mange timer af barndommen i en håndboldhal skyldes, at håndbold ikke kun var en sport, men ligeså meget en leg. Allerede som 13-14-årig havde han ambitioner om at blive professionel håndboldspiller og komme på landsholdet.

Kærlighed og krise

”Mit arbejde er min hobby,” pointerer Kjelling. Og hvilket drømmescenarie er det ikke at kunne leve af sin hobby. Dog har hverdagen, med håndbold, ikke altid været en dans på roser, for der har været perioder, hvor han har været træt af det og ikke gidet, men alligevel har han altid været bevidst om at levere et professionelt stykke arbejde. Hvis ikke der præsteres håndbold i verdensklasse, er det ikke kun ham selv, han skuffer, men en hel masse fans, der har kæmpemæssige krav til ham. Hvis Kjelling leverer dårlig spil, kan han læse om det i avisen dagen efter. Det rammer ham lige i ansigtet, hvis ikke han er 100 procent på. Det er en af de situationer, hvor det ikke altid er lige sjovt at være i rampelyset og være anset som verdensstjerne indenfor sin sport. Han er fuldstændig dedikeret til sin sport. Refleksionerne har dog ændret sig fra da han var ung, hvor han var en leg, så reflekterer han meget mere over spillet i dag. ”Jeg tænker nok mere håndbold nu, end da jeg var yngre. Det er stadig en passion, men jo ældre man bliver, jo mere professionel bliver man, trods det, at det er en hobby. Når man bliver ældre lærer man lidt at køre på rutinerne,” tilføjer Kjelling.

Kristians største nedtur var, da han var knæskadet ikke var i stand til at træne. ”Det betyder meget, at man ikke kan lave det, man elsker. Det, der er svært, når man ikke kan spille håndbold, er, at man i stedet skal gøre noget, man finder kedeligt,” fortæller Kjelling. Her referer han til genoptræning, der var nødvendig efter skaden. ”Det er hårdt at være udenfor og se, at de andre stadig kan træne og spille. Det værste er faktisk det daglige arbejde med genoptræning”. Alligevel var Kristian så stor en holdspiller, at han ikke lader sine egne problemer gå udover holdet. Han var med til hver evig eneste kamp for at støtte holdet, og selvom han var skadet, og måtte sidde udenfor, så følte han sig stadig engageret i kampene.

Kristian har boet i udlandet i 12 år for at udleve drømmen om at spille håndbold på højeste niveau – de første otte år i Spanien. Han var glad for landet, holdkammeraterne, og måden at spille håndbold på i Spanien. Alligevel var lidt udfordret af først og fremmest finanskrisen i Spanien, der betød, at klubben ikke fungerede optimalt, og man ikke kunne være sikker på sin løn. Kjelling elsker at rejse, men ikke at bruge rejsetiden på transport i en bus! Når der er kamp onsdag aften, betyder afgang tirsdag morgen og hjemkomst torsdag, og man dermed bruger to og en halv dag på én kamp, så er ikke megen frihed og tid til hygge. En rejse Kjelling dog ikke havde noget imod var turen til Aalborg for at spille or Aalborg Håndbold – en aftale der kom i stand med den danske assistenttræner for herrelandsholdsholdet Peter Bredsdorff Larsen, daværende cheftræner for Aalborg Håndbold , under en slutrunde, han spillede med det norske landshold i januar 2010.

Føler sig privilegeret

Kristian lægger ikke skjul på, at han føler, at det er et kæmpe privilegium, at han kan leve af sin elskede hobby. Da han var 22 år tænkte han, at når han var færdig med sin aktive karriere skulle han aldrig tænke på håndbold mere. Men nu – ti år senere – så kan han ikke se sig selv uden et liv med håndbold. For at være professionel, indenfor sin sport, kræver det fravalg og afkald. Man kan ikke opføre sig som alle ens venner og rende i byen, når det passer en. Men sådan oplever Kjelling det ikke. ”Jeg føler ikke, at jeg har givet afkald på noget i forhold til min håndboldkarriere. Når folk snakker om at ofre noget, så bliver det et stærkt ord – så er det virkelig noget, der gør ondt, og noget man har mistet. Men at jeg har måttet droppe fester og stå tidligt op næste morgen har ikke været et ’offer’. Jeg ville det selv. Jeg har aldrig sagt nej til nogle ting, som jeg virkelig virkelig gerne ville. Festerne kommer igen senere. Jeg vil meget hellere fejre en guldmedalje om halsen – ligesom vi gjorde med AaB Håndbold i 2010. Jeg elsker håndbold. Jeg elsker at træne, og jeg elsker det miljø”, understreger Kristian med fast stemme.

Motivationen har aldrig været større

Man kan måske godt forstå, at sportsstjerner, der har vundet alt og dedikeret størstedelen af sit liv til en sport med tiden bliver mætte. Men her overrasker Kristian endnu engang ved at fortælle, at motivationen aldrig har været større. Han er af den opfattelse, at motivationen skal komme indefra for at være ægte. Efter han var vendt tilbage fra skaden, var han eksempelvis ikke ligeså god som tidligere. Det motiverede ham til at arbejde hårdt for at blive det. Motivationen for at nå sit topniveau var stor. Og det er ikke kun ham selv, han har fokus på men ligeså meget holdet. ”Det motiverer mig at præstere for holdet og tage ansvar, så kollektivet kan fungere. Men den indre motivation er vigtig for at være på sit niveau. Der er mange ting, der motiverer mig, men generelt har jeg en ’indre fire’”, tilføjer han. Selvom AaB håndbold allerede har vundet guld, så er motivationen til at vinde guld igen stor. Altså lever han ikke på fortidens resultater, men ser hele tiden frem mod nye mål.

Fire gode år i Aalborg Håndbold

Det, der tiltalte ham mest ved skiftet til Aalborg Håndbold var, Kristian følte han kunne få en rolle som to-vejs-spiller – altså både forsvar og angreb. Kristian så potentiale i Aalborg og følte, at han kunne få en større rolle og udvikle sig som håndboldspiller. Men det var en omstilling lige pludselig at skulle fungere i begge ender og med en ny håndboldkultur. Heldigvis var Peter Bredsdorff Larsen og sportsdirektør Jan Larsen meget positive. Han fremhæver guldet, som AaB håndbold vandt i 2010 som en af de største oplevelser. Dertil har klubben vær god til at skabe trygge rammer, hvor organisationen har fungeret og samarbejdet med Jan Larsen har været særdeles godt. Ligeledes var det en kæmpe udfordring dengang, AaB i 2010 valgte at lukke ned for håndbolden, men samtidig rigtig spændende at være med i processen om at starte en ny klub op.

Det har været fire gode år for Kristian Kjelling med håndbold i Aalborg, hvor han nu er i gang med sidste sæson. Næste sæson gælder det ligarivalerne fra Bjerringbro/Silkeborg, men selvom et klubskifte allerede er officielt har han ikke svært ved at bevare fokus på sit spil i  Aalborg Håndbold. ”Vi tilbringer så meget tid sammen, at det føles helt naturligt, at man giver sig 100 procent, selvom et klubskifte er i vente. Jeg føler et ansvar for klubben. Jeg har lyst til at slutte i klubben med værdighed. Jeg glæder mig til at starte i BSV, men jeg har det godt i Aalborg Håndbold og glæder mig meget til at slutte godt af – og troen på guld er der selvfølgelig”, smiler han.

Familiefar

Privat er Kristian familiefar med stort F. Han er meget dedikeret til tiden sine to børn Vida og Noah samt sin kone Madeleine. Det betyder alt, at de har det godt. For at Kristian kan spille godt håndbold og være fokuseret på sin sport, så er det essentielt, at de indre rammer er på plads. Hvis familien trives, så er det også lettere at spille god håndbold. Fritiden bliver brugt på at være aktiv sammen med familien. Ligesom han selv havde en aktiv barndom, så ønsker Kristian at give det samme til sine børn. Det kan for eksempelvis være svømmehal eller Jumboland. Han mener selv, at han er god til at være mentalt nærværende i forhold til kone og børn.

Det han sætter allermest pris på i livet er familien. De kommer før alt – også håndbold. Og så sætter han pris på gode venner, også dem som bor i Norge. Små ting i hverdagen, som et godt måltid, gør dagen lysere. Derudover er restaurantbesøg også kvalitetstid, hvor man kan sidde og snakke og diskutere. Kristian kan specielt godt lide Mortens Kro, hvor han tit befinder sig. De trygge rammer er fundamentet for en romantisk middag med hans kone.

Sportsstjerner har ofte kæmpestore egoer og tænker kun på sig selv. Kristian Kjelling er, på trods af sine store individuelle kvaliteter, absolut ingen egoist – hverken på håndboldbanen eller i familien. Han sætter meget pris på sine medmennesker og det fællesskab, han fungerer i. Han har en kæmpe fightervilje, når det kommer til hans sport. Faktisk så beskriver Kjelling sig selv således: ”Jeg tror, jeg er ofte kan være opofrende. Hvis man ikke kun tænker på sig selv og hjælper andre, kan det jo være, de hjælper en, når man selv er i knibe. Og hvis jeg for eksempel er træt og har lyst til at ligge på sofaen, og mine børn vil ud at svømme, så gør vi det. Jeg er dedikeret til det, jeg laver. Jeg er kærlig mod mine børn og kone,” udtaler Kjelling.

Han er stolt over at være fra Norge og over at repræsentere det norske håndboldlandshold. Men selvom han har boet udenfor landets grænser i mange år, er det ikke lige meget, hvor han bor. ”Jeg er meget glad for mit land. Jeg er nationalist, men jeg savner ikke Norge. Der er ingenting i Norge, som jeg ikke har her i Danmark. Jo min familie, men det tager ikke mere end én time at komme hjem. Jeg tog til Spanien som 20-årig, så jeg har jeg ikke savnet Norge som sådan. Jeg har det rigtig godt i Aalborg. Men når er en familie på fire, som vi har, og når kernen er god, så er der gode chancer for, at man kan få det godt. Det er grundlaget, at rammen om de fire fungerer, og så er det nemmere at få andre ting til at fungere – som for eksempel håndbolden.” tilføjer han.

Fremtid

Kristian ønsker på sigt at blive elitetræner og vil derfor gerne have en træneruddannelse i Danmark, idet den har høj international status. Drømmene om at blive landstræner og vinde Champions League eksisterer allerede, men først vil han dog afslutte sin egen karriere. Og først så bliver der plads til trænerambitioner.

Kristian Kjelling er slet ikke mæt af håndbold. Faktisk han har mere lyst til sporten nu end for få år tilbage. Det kan måske tilskrives de nye forhold, Kristian befinder sig i. Modsat tiden i Spanien er der nu mere tid til at træne, og det er netop det, han elsker. Han står tidligt op om morgenen for at løbe og fremfor alt for at komme tilbage i sin gamle form. ”Jeg er meget motiveret,” fastslår han. Om det er kroppen eller om det er mæthed, der skal bestemme, hvornår håndboldkarrieren er ovre ved han ikke. Lige nu er glæden i hvert fald stor. ]

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close