HelbredNyheder

Kun 20 kommuner er under bekymringsgrænsen – Viborg er én af dem

Viborg, Morsø og Lemvig kommuner er alle blandt de 20 kommuner, hvor antallet af nysmittede er så lavt, at de ligger under grænsen for bekymringstallet. Når der er mere end 20 nysmittede per 100.000 indbyggere, ligger det over det officielle tal for, hvornår der er grund til at bekymre sig.

I Viborg er tallet nu nede på 18,6, og det betyder, at kommunen placerer sig som nr. 83, når det gælder smittetryk indenfor den sidste uge.

Kommunen har generelt været god til at holde smittetrykket nede, og ligger som nr. 81 siden d. 27. januar. De sidste syv dage er 18 borgere blevet testet positive.

De unge passer bedre på
På landsplan står aldersgruppen 20-29 år for den største andel af de smittede, men i Viborg er de helt nede på en fjerdeplads.

Her er det nemlig aldersgrupperne 40-49, der står for de fleste smittede, med de 50-59 årige på andenpladsen , og 10-19 årige som nummer tre.

Knap halvdelen af danskerne er blevet testet
Siden vi begyndte at teste for COVID-19 her i landet, er 4.633.026 tests blevet gennemført på 2.671.105 personer. Dermed er knap halvdelen af de ca. 5,8 mio. danskere nu blevet testet.

På landsplan er 35.844 danskere blevet testet positive, og 29.562 af disse infektioner er afsluttet, hvilket dækker over folk, der er efterfølgende er blevet testet negative, eller de 686, der er afgået ved døden.

3.577 har været indlagt på et tidspunkt.

I skrivende stund er 129 personer indlagt. Heraf 11 i respirator.

Kilde: Statens Serum Institut.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close