Ad NotamForsideForside Artikel 1KulturTopnyheder

Traktordemo: Landmand søger ærlighed

Det er enkelt nok, siger han – den unge landmand, som på mange måder er kommet langvejsfra, fordi han synes, at sagen er for vigtig til at lade være. Han vil have ærlig politik. Fiskerne og den del af folket, som er mødt frem, vil bede om noget nær det samme, lyder det som om…

”Tempobonus til regeringen ved afgang inden 1/12 – 2020” proklamerer et skilt på en traktor, som holder parkeret side om side med i omegnen af 500 andre på Langelinje i København. Det giver god mening, griner en fisker, for i et moderne demokrati skal folk have som fortjent. Det må være folkestyrets force, konstaterer han. De en stor flok – et nyopstået fællesskab, som har sluttet sig til demonstrationen, der på rekordtid blev arrangeret af Oprør fra Landet, en organisation, som ingen vist helt ved, hvem er – og som måske bare er ”de fleste”.

Oprør fra Landet fik i løbet af få dage flere tusinde tilkendegivelser på Facebooksiden af samme navn: og ideen var, siger de, at man – med udgangspunkt i den demonstration, som blev afviklet i Aalborg forrige lørdag, ville give minkavlere, deres kollegaer på landbrugene, fiskerne, som selv hurtigt meldte sig under fanerne, og folket mulighed for, at tilkendegive, hvordan det føles, når beslutninger, som kræver jordforbindelse, træffes i teorien og ved et skrivebord.

I praksis blev det til to arrangementer i Aarhus og København. 900 traktorer kørte gennem de to byer, 42 fiskekuttere lagde til ved Langelinje og masser af mennesker mødte op for at hylde grundloven – og de branchefolk og politikere, som fra scenen proklamerede, at den lige i tiden trædes under fode. Og man kan aldrig vide, om ideologien står og falder med det, der lige i øjeblikket nemt kunne ligne et politisk projekt.

Alex Vanopslagh udtrykte fra scenen lettelse over endelig at være blandt voksne og fornuftige mennesker efter en lang dag på Christiansborg. Lars Løkke Rasmussen håbede, at ”dagens fantastiske fremmøde ville føre til selvrefleksion og eftertanke” i statsministeriet, Pernille Vermund hyldede ”det skabende Danmark”, og konstaterede på vej ned fra scenen, at ”det er så vildt, det her”. Næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kier, var rørt og stolt over fællesskabet.

”Folk har kørt 25 timer i pisøsregnvejr for at nå hertil i dag. Jeg er pavestolt. Tak,” sagde han og gik af scenen til klapsalver, som Frank Andersen, nu forhenværende minkavler, overtog, da han fortalte om det pressemøde, der fik hans verden til ”at synke i grus”. Han havde skrevet en fin tale i dagens anledning, fortalte han – og lagde den væk, for at takke de københavnere, der hele vejen igennem byen havde hilst ham og resten af karavanen velkommen.

Det havde han ikke regnet med. ”Vi startede med at føle os isolerede fra resten af samfundet, ” sagde han. ”Nu føler jeg, at vi kæmper for det samme; grundloven må og skal respekteres.”

Der var 900 traktorer i gaderne i Aarhus og København. Det store erhverv fyldte meget byerne, og det, håber de, siger Emil Sørensen, en af de deltagende landmænd, at der er forståelse for i befolkningen. De håber også, at al virakken sender et signal – og at der bliver lyttet. 86 af traktorerne krydsede natten til lørdag Storebælt – og det gør 86 traktorer i samlet flok ellers ikke. En af dem kom fra Thyborøn med de tilladte 40 kilometer i timen. Det tager tid at nå frem til fællesskabet. De fleste havde en fornemmelse af, at have fået nok – eller alt for lidt.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close