Helbred

IKEA tilbagekalder TROLIGTVIS krus

IKEA beder alle kunder om at stoppe brugen af produktet TROLIGTVIS krus i alle farver. Tilbagekaldelsen gælder kun ”Made in India” udgaven. Produktet kan leveres tilbage til IKEA, hvor du vil få pengene retur. Kvittering er ikke nødvendig.

Nylige tests viser, at det er sandsynligt, at produktet udskiller kemikalier, der overskrider de foreskrevne grænser. IKEA tager produktsikkerhed meget seriøst, og alle vores produkter bliver løbende testet og skal overholde gældende standarder og lovgivning samt IKEAs egne krav.

IKEA har for nylig modtaget testrapporter, der viser, at TROLIGTVIS krus ”Made in India” kan udskille mængder af DBP (Dibutyl phthalate), der overskrider vores krav. IKEA har i mange år haft forbud mod anvendelsen af ftalater i produkter, der er i kontakt med fødevarer, og derfor er kruset blevet salgstoppet, så vi kan efterforske problemet. Det er udgaven ”Made in India”, der er berørt af dette problem, og derfor tilbagekalder vi dette krus, selvom sandsynligheden for sundhedsmæssige følger er ganske lille. Vi sælger forsat kruset markeret ”Made in Italy”.

TROLIGTVIS krus er blevet solgt siden oktober 2019. IKEA beder alle kunder om at stoppe brugen af kruset markeret med ”Made in India”.

Sådan returneres produktet
Du kan returnere varen i et IKEA varehus, hvor du vil få pengene retur. Kvittering for returnering er ikke nødvendig.

IKEA beklager ulejligheden.

Læs mere på IKEA.dk 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close