Sport

Ny forskning om hovedskader bør ikke skabe panik

Hovedskader eller en mistanke om hjernerystelse skal altid tages alvorligt. Hverken lokalopgøret i serie tre eller kampen om mesterskabstitlen i Champions League må veje tungere end hensynet til mistanke om hjernerystelse.

Hovedskader eller en mistanke om hjernerystelse skal altid tages alvorligt. Hverken lokalopgøret i serie tre eller kampen om mesterskabstitlen i Champions League må veje tungere end hensynet til mistanke om hjernerystelse.

En skotsk undersøgelse afdækker sammenhængen mellem fodbold og demens og peger på, at der især er større risiko hos tidligere professionelle spillere, som nu er over 70 år. Sammen med et fornyet og øget fokus i medierne har undersøgelsen skabt utryghed i dele af fodboldverdenen.

Per Bjerregaard, formand for DBU’s medicinske udvalg, mener dog ikke, at undersøgelsen giver grund til panik. Den sammenligner tidligere professionelle i Skotland med en kontrolgruppe, som ikke har spillet professionel fodbold, og ser alene på betydningen af at have spillet professionel fodbold for mange år siden. Hovedstød er eksempelvis ikke belyst.

Ny forskning berettiger ikke til nye regler
Der er altså ikke afgørende ny viden på feltet, som giver grund til at ændre praksis, siger Per Bjerregaard:

“DBU følger området og udviklingen tæt og har gjort det i en årrække. Vi er trygge ved de nuværende regler og anbefalinger. Men det er væsentligt, at retningslinjerne følges, og alle, som er involveret i kampen eller træningen, er klædt på til at håndtere hovedskader, da konsekvenserne ellers kan være meget alvorlige.”

De danske fodboldklubber har modtaget en pjece, som gennemgår retningslinjer ved mistanke og vejleder om, hvordan en hjernerystelse kan spottes og håndteres. Regel nummer et er at få tilset en spiller ved mistanke om hjernerystelse. Information om hovedskader er vigtig for klubberne, understreger Bjerregaard.

Hovedskader i et bredere perspektiv
Fodbold er dog ikke en idrætsgren, som er særlig risikobetonet i sammenligning med mange andre sportsgrene.

“Der er aktuelt et stort fokus på hovedskader i fodbold, og hjernerystelser skal altid tages alvorligt. Men skaderne er faktisk sjældent relateret til hovedstød, men hyppigere til fald og sammenstød med andre spillere – hvilket også forekommer i andre idrætsgrene,” siger Bjerregaard.

Dertil kommer, at risikoen skal ses i relation til de fordele, fodbold også kan medføre:

“En lang række undersøgelser viser, at fodbold er en sund sport for alle aldre og begge køn, og de sundhedsmæssige positive effekter er langt større end de risici, der er forbundet med eksempelvis hovedstød”, fortæller Per Bjerregaard.

Forældre bør ikke være bekymrede
Særligt når hovedstød og hovedskader er fokus i medierne eller i nye undersøgelser, medfører det ofte, at flere forældre bliver bekymrede for deres børns sikkerhed på grønsværen. Men den skotske rapport bør fx ikke skabe panik, når forældre skal sende deres børn til fodbold:

“Forældre har ikke grund til at frygte, at deres børn er i særlig risiko ved at spille fodbold og heade til bolden. Det er der allerede belæg for. Dertil kommer, at der ikke er flere hjernerystelser hos fodboldspillere end hos andre piger og drenge i andre sportsgrene, og der er altså ikke nogle undersøgelser, der viser øget risiko for, at børn udvikler demens eller kognitive vanskeligheder senere i livet pga. fodbold”, understreger Per Bjerregaard og peger på, at DBU’s side anbefaler, at børn ikke har ekstra hovedstødstræning.

Se DBU’s anbefalinger i pjecen her

FAKTAARK HOVEDSKADER (PDF) 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close