GalleriNyhederSport

Galleri: NSK vs Lemvig-Thyborøn i Santander Cup

Tirsdag aften tog NSK Håndbold imod liga mandskabet fra Lemvig-Thyborøn

Da kampen blev fløjtet af, var gæsterne foran med 19 point, men det er ikke et resultat, der overrasker cheftræner, Kasper Vinding.

”Alt taget i betragtning, de spillere vi havde til rådighed, der gik det som forventet. Det var en social omgang håndbold, hvor alle fik spilletid, og det var godt for vores spillere at kunne måle sig mod nogle spillere på det plan,” forklarer han.

Og når Kasper Vinding siger alle, så mener han alle. For i slutningen af 1. halvleg, skiftede han sig selv ind på banen. Det resulterede i et enkelt mål og en begejstret tilskuerskare. Det var dog ikke det, han havde håbet på, ville blive kampens omdrejningspunkt.

”Det gik godt denne gang, men de andre 999 gange, jeg har prøvet det, er det ikke gået så godt. Så det er jo ikke der jeg havde håbet, at fokus ville ligge. Men så er det jo fint, at det gik godt i den kulisse.”

Fremtiden for NSK er ikke ligefrem lys, og de næste kampe i ligaen byder på visse udfordringer.

”Vores fokus ligger på de næste kampe. Vi tager dem én af gangen, men der er lang vej til oprykning. Vi har en spiller, der er skadet og et par spillere, der er halvskadede. To af vores bærende spillere kommer til at melde afbud til tre af de næste seks kampe. Hvis ikke vi havde været udfordret på ”materialet”, så ville jeg være fortrøstningsfuld,” slutter Kasper Vinding.

Vi havde sendt vores fotograf Gunnar til håndbold og Dansk Bøf, se galleriet herover.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close