LivsstilNyheder

Der er god plads til alle i naturen

Naturen er et oplagt udflugtsmål i denne tid, hvor skoler og institutioner er lukkede, og hvor myndighederne anbefaler, at vi holder afstand til hinanden. Naturstyrelsen guider her til aktiviteter i de statslige naturområder, der som altid er åbne 24/7.

Selvom store dele af Danmark lige nu er lukket ned for at begrænse udbredelsen af coronasmitte, er naturen stadig åben.

I de statslige naturområder er der oven i købet åbent hele døgnet rundt, så der er rig mulighed for at tage bilen, cyklen eller benene ud for at nyde den friske luft i skoven, langs kysten og i det åbne land.

– Naturstyrelsen forvalter nogle af de største og mest besøgte naturperler i Danmark, men der er heldigvis god plads til alle derude. Vi kan sagtens nyde foråret udenfor, samtidigt med at vi passer på hinanden. Her skal vi bare huske at holde sammen ved at holde afstand til andre. 4 ud af 5 danskere har under 5 km til et statsligt naturområde, så det er nemt at komme til for mange, siger Mads Jensen, kontorchef i Naturstyrelsen.

Uanset om man trænger til en rask gåtur efter en lang arbejdsdag inden døre, eller ungerne skal aktiveres, er der hjælp at hente. Naturstyrelsen har her samlet en række ideer og gode råd til ture ud i naturen for både børn og voksne:

 

Tips til aktiviteter: 

  • Lær om naturen, mens I bruger den. Naturen kan endda være en del af børnenes undervisning – tag f.eks. en blomster- eller fuglebog med, eller brug en app. Find eksempelvis ti træer, ti buske eller ti fugle.
  • Find masser af andre årstidsbestemte aktiviteter for skolebørn i naturen på skoven-i.skolen.dk 
  • Gå ombord i Naturstyrelsens katalog af over 150 naturguider, der dækker statens mange naturperler fra Bornholm til Vendsyssel: Se alle naturguider

  • Find vandreruter, lejrpladser, bålhytter osv. i både statslige naturområder og andre offentlige og private naturområder på udinaturen.dk

  • Er du i tvivl om, hvor det nærmeste statslige naturområde ligger? Se kort over alle de statslige naturområder

Værd at huske:

  • Følg altid myndighedernes anbefalinger til færdsel i det offentlige rum på www.coronasmitte.dk

  • Hold afstand til skovens andre gæster.
  • Husk at tage dit skrald med hjem. Vi er i øjeblikket ikke så mange til at tømme skraldespandene ved p-pladser, lejrpladser og stier.

Naturstyrelsen

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close