HelbredNyheder

Dronning Margrethe: Hold sammen ved at holde afstand

H.M. Dronning Margrethe d. 2 henvendte sig til danskerne tirsdag aften i en historisk tale.

“Danmark står i en alvorlig situation. Den deler vi med resten af Europa og resten af verden,” åbnede dronningen talen, der både havde en opsang til de danskere, der tager for let på myndighedernes opfordringer og et dybfølt tak, til alle de andre, der gør, hvad de kan. Og særligt dem, der gør det i sundhedssystemet, i supermarkederne og alle andre, der ikke kan sætte sig hjemme i sofaen, fordi deres arbejde er nødvendigt.

Dronningen understregede vigtigheden i at følge anvisningerne fra myndighederne.

“Vi må gøre noget, hver især. Hvad vi gør, og hvordan vi gør det, bliver afgørende for, hvordan de situationen udvikler sig over de næste uger.”

Ikke kun rettet mod de unge
Selvom dronningen bad de unge om at tænke sig om en ekstra gang, var det ikke uden kærlighed og forståelse for, at det kan være svært at være bundet til et hjem, når verden passerer så hurtigt forbi. Men opsangen blev fulgt op at nogle trøstende ord.

“Selvfølgelig er det skuffende, at man ikke kan mødes med sine venner. Særligt når man er ung. Men I har tiden foran jer, og der er så mange alternative måder, I kan være sammen på.”

Anderledes hård var opsangen til dem, der ikke kan gemme sig ungdommens udødelighed.

Tankeløst og hensynsløst
“Min opfordring gælder naturligvis ikke kun de unge. Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.”

Der var ikke meget til overs for dem, der lader hånt om myndighedernes anvisninger. Men det var der til gengæld til dem, der hver dag tager på arbejde for at de af os, der arbejder hjemme kan få noget at spise og for at der bliver taget vare på de af os, der rammes af COVID-19.

“Min varmeste tak går til alle, der holder de nødvendige funktioner i vores samfund i gang. Til sundhedspersonalet, beredskabet, forsvaret og politiet. Til butiksansatte, chauffører og alle, der passer deres arbejde under vanskelige forhold.”

Hold modet oppe
Og dronningen sluttede af med at minde os om, at er der lys for enden af tunnellen.

“Det er helt naturligt, at vi er bekymrede, men lad os sammen skabe nyt håb i en svær tid. Mine tanker går til hver enkelt her i landet med ønsket om håb og fortrøstning og godt mod.”

Det er første gang siden hun blev kronet som Dronning i 1970, at H.M. Dronningen har talt til folket i forbindelse med en national krise.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close