LivsstilNyheder

Danskerne bruger Corona-karantænen kreativt

Den ekstra tid, vi har fået efter regeringens nye restriktioner, bruger mange danskere på gode gerninger, nye åbenbaringer, vaner og oplevelser. Vi har samlet nogle gode bud på, hvordan vi får tiden til at gå.

“Jeg hjælper en lokal restaurant, hver dag fra kl. 11-14 med at bringe mad ud. Jeg gør det frivilligt for at støtte det lokale erhvervsliv, og for at bruge tiden på noget produktivt. Om eftermiddagen handler jeg for folk i karantæne, og for ældre. Jeg tjener minimalt på det. Så det er ikke for pengenes skyld, at jeg gør det. Jeg gør det for at hjælpe. Det synes jeg, at jeg har pligt til at gøre, nu når jeg kan.” – Anders Johanning, 20 år.

Hvis du gerne vil være frivillig ligesom Anders, er der efterspørgsel på frivillige mange forskellige steder. Læs mere her.

“Jeg har fået mere tid til at læse op til min eksamen, fordi jeg ikke længere skal andet, end at arbejde lidt hjemmefra.” – Caroline Clausen, 23 år.

“Jeg oprettede siden ‘Idéer til leg’, i forbindelse med lukning af daginstitutionerne. Først og fremmest fordi jeg selv arbejder som pædagog, og har en del idéer i bagagen som jeg tænkte andre kunne få glæde af. Dernæst vil jeg også gerne selv inspireres med nye idéer. Så jeg tænkte det kunne være et forum, hvor vi hjalp hinanden i en til tider kaotisk tid.” – Stephanie, 30 år.

Læs mere i “Ideer til leg”.

“Jeg er begyndt at ses med en sød fyr, jeg ikke ville ha mødt, hvis det ikke var for den her ekstra tid. Har han vanvittig god smag i vin og whisky.” – Anonym, 32 år

“Jeg er begyndt at strikke, men jeg er virkelig dårlig til det. Jeg strikker en vest, men den bliver nok først færdig til næste vinter, haha.” – Karoline Nymann Jakobsen, 23 år.

“Jeg bruger tiden på at hjælpe andre til at mærke glæde, frem for frygt. Jeg vil gerne lære folk at skifte deres mindset. Fra at fokusere på det vi ikke ønsker os, til det vi ønsker os. Jeg lavede f.eks i går et danse-event på Facebook, hvor folk kunne danse med mig, og med min vejledning forsøge at omprogrammere deres tanker fra frygt, til glæde og håb.” – Mette Oxholm, 45 år.

Dans med på facebook her.

“Jeg er begyndt at lave flere lektier. Jeg har fjernundervisning lige nu, så jeg bruger ikke så meget tid på at transportere mig frem og tilbage til studiet. Så dermed har jeg mere overskud til at lave mine lektier. Jeg føler, at jeg kan fordybe mig i mine lektier meget mere, nu hvor tiden er til det.” – Stine Bachmann, 24 år. Stine bor i Fredericia og studerer normalt i Jelling.

“Jeg har kørt rundt og delt håndsprit ud til min familie.” – Jesper Andersen, 23 år.

“Midt i denne Coronavirus-tid, har jeg haft tid og mulighed for at tænke på mennesker, som jeg ikke har haft kontakt til længe. Jeg var engang gift og boede sammen med en kvinde i omkring 10 år. Hun har en yngre datter som hun altid har været en fantastisk kærlig og givende mor for. Det viste sig, at datteren på helt forkert postulat om metodisk brug af vold, er blevet fjernet fra moderen. Det chokerede mig, da jeg fandt ud af dette. Og i denne tid, har jeg haft endnu mere tid til at tænke over omfanget af det. Så forleden dag tilbød jeg at fortælle min oplevelse til myndighederne. At datterens mor i de år, jeg kendte hende, var en god, kærlig og ikke voldelig mor. Min ekskone er dybt taknemmelig for den hjælpende hånd. Den tanke og håndsrækning, havde jeg nok ikke været foruden denne ekstra tid. Tænk, hvis de kan blive forenet igen.” – Anonym, 60 år.

“Jeg har lært at strikke. Jeg har flere veninder, der strikker, og de har flere gange opfordret mig til at begynde, men jeg aldrig haft tiden og lysten førend nu.” Så nu er Hannah i gang med at strikke en hue til sig selv. – Hannah Skovbjerg, 24 år.

“Jeg har hjulpet den lokale Hus Forbi-mand. Jeg har købt madvarer til ham, givet ham penge og smøger. Så han kan klare de næste to uger uden problemer. Vi må ikke glemme de lokale, der har det svært. Støt din lokale Husforbi.” – Alexander Ramstedt, 23 år.

Der altså mange, der forsøger at se lyset i mørket lige nu. Har du en lignende fortælling om, hvad Corona-tiden, har givet dig af muligheder, så kontakt os meget gerne.

Mail: Sl@minbynews.dk
Instagram: @minbynews

Hvis du mangler lidt lækkert til ørerne, har vi her lidt podcast-inspiration:

Brug tiden hjemme til at blive klogere

Relaterede artikler

Back to top button
x