FodboldNyhederSport

Europæisk fodbold samlet om Coronaplan

Samarbejde og fælles beslutninger er nødvendige for at få Europæisk fodbold bedst gennem Coronakrisen. DBU glæder sig over, at der nu er fundet datoer for kvindernes EM i 2022 og penge til klubber med landsholdsspillere.

Dagens ekstraordinære møde i UEFA ExCo foregik over video, og det var passende, for netop coronavirussen og de efterfølgende lukninger var emnet for dagens møde. Et møde, der var vigtigt for den umiddelbare fremtid for Europæisk Fodbold.

”Vi står i en historisk corona-krise i hele verden – og dermed også i europæisk fodbold. Mødet bekræftede, at vi alle sammen i Europa længes efter fodbold – både på og udenfor banen. Men sundhed er vigtigere end fodbold og alle arbejder meget ansvarligt. Samtidigt beviste mødet, at både UEFA, men også de nationale fodboldforbund, klubbernes organisation og ligaerne, samarbejder om at skabe løsninger på de mange problemer, som corona-krisen har skabt i fodboldens verden. Vi oplever også i Danmark, at både Divisionsforeningen og DBU Bredde bidrager meget ansvarligt og professionelt til at skabe gode løsninger for dansk fodbold,” siger Jesper Møller, der er formand for DBU og medlem i UEFA ExCo.

Mødet var produktivt, og har resulteret i en lang række tiltag, der kan sikre, at klubber, spillere og foreninger kan arbejde videre mod en forhåbentlig bedre fremtid for fodbold:

  • Omkostninger og bæredygtigt har været de primære årsager til, at EURO2020 for herrelandshold beholder navn, logo og brand, når der afvikles slutrunde i sommeren næste år
  • Der arbejders stadig på at finde en plan med plads til alle kampe i efterårets kampprogram for herrelandshold.
  • En medicinsk gruppe skal udviklen en protokol der kan bruges i europæiske turneringer og ligaer.
  • Klubber med landsholdsspillere kan se frem til kompensation, selv om der ikke har været landskampe i årets første seks måneder. En pulje på godt 500 millioner kroner fordeles ud på 676 klubber på tværs af hele Europa.
  • Der er også blevet fastlagt retningslinjer for afslutning af de nationale ligaer. Første prioritet er afslutning efter normalt program, anden prioritet er alternativt program.

De konkrete beslutninger glæder DBU-formanden.

”Det er gode beslutninger med fokus på ansvarlighed og bæredygtighed i en svær tid. At bruge det samme navn og logo for EURO2020 er det mest bæredygtige, både økonomisk og i forhold til det materiale, der bliver produceret. Udbetalingen af penge til klubber og forbund styrker arbejdet med fodbold på tværs af både klubber og forbund. Det er beslutninger, der giver god hjælp til klubber, ligaer og forbund i hele Europa,” siger Jesper Møller.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close