FestivalFestivalnytKultur/EventMidtjyllandNyheder

Westlife i Viborg er reddet

Trods den nærværende og yderst vanskelige Covid-19 situation, er det lykkes Tinghallen Viborg at flytte Westlife, Wet Wet Wet, Nik Kershaw, Johnny Deluxe og Outlandish til 2021.

Som mange af landets spillesteder og festivaller, er også Tinghallen Viborg hårdt ramt af Corona krisen – og forsamlingsforbuddet har betydet at Tinghallen må flytte mere end 50 kultur-arrangementer i sommeren 2020 – heriblandt også Domkirken Rocker med Westlife, Wet Wet Wet og Nik Kershaw på plakaten. Koncerterne skulle have fundet sted i august 2020 – men kan nu alle opleves samme årstid – blot i 2021.

-Det er lykkes os at flytte Domkirken Rocker til 2021 og det er vi virkelig glade for. Det er altafgørende for os, at kunne undgå at aflyse koncerterne med de store udenlandske artister, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.

-Vi er lykkes med at flytte hele line-uppet – både Westlife, Nik Kershaw, Wet Wet Wet samt alle de danske artister, Johnny Deluxe, Outlandish og Jack Warren, fortæller Claus Donslund.

Tinghallens direktør opfordrer derfor også til, at alle gæster beholder deres billet – som automatisk vil gælde den nye dato.

-Vi har hårdt brug for folks støtte og forståelse i denne svære tid. Derfor håber vi indtrængende på at gæster der har købt billet til Domkirken Rocker gemmer deres billet, som automatisk vil gælde den nye dato. Såfremt dette ikke er muligt, håber vi at folk vil ombytte deres billetter til et gavekort, og dermed være med til at sikre Tinghallens eksistens i fremtiden, fortæller Claus Donslund.

 

Direkte besked til billetkøbere

I Tinghallen opfordrer man til, at alle gæster afventer informationer som sendes til alle gæster – og dermed ikke kontakter Tinghallens kontor.

-Vi sender løbende informationer ud på mail til vores gæster. Vi er klar over at der er rigtig mange spørgsmål lige nu til koncerterne med Beach Boys, Bryan Ferry, Pet Shop Boys. Vi arbejder benhårdt på at flytte alle koncerter og shows til et senere tidspunkt – og melder naturligvis ud, så snart vi har klarhed over hver enkelt koncert, fortæller Claus Donslund.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x