ErhvervNyheder

Vi er blevet bedre til at sortere affald

Danskerne er blevet bedre til at sortere husholdningsaffald til genanvendelse. Det viser de nyeste tal fra Miljøstyrelsens affaldsstatistik.

Der bliver sorteret husholdningsaffald i de danske hjem som aldrig før. De seneste tal fra Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistik viser, at 48 procent af danskernes husholdningsaffald i 2018 blev sorteret, hvilket er en stigning i forhold til 2017, hvor andelen var 46 procent.

– Tallene viser, at danskerne er parate til at gøre en ekstra indsats, når affaldet fra husholdningerne skal håndteres. Og det er både vigtigt og glædeligt, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Anne Elizabeth Kamstrup.

Husholdningsaffald dækker blandt andet over madaffald, glas, jern og metal og træ.

Mængden af husholdningsaffald og husholdningslignende affald falder

Mængden af husholdningsaffald og husholdningslignende affald fra andre kilder er faldet fra 823 kg pr indbygger i 2017 til 816 kg pr indbygger i 2018.

Faldet ses primært i haveaffaldsmængderne, hvilket hænger godt sammen med den tørre sommer i 2018.

Derudover ses der en mindre mængde storskrald i 2018 set i forhold til 2017, hvilket kan indikere at mere genbruges.

Fakta om affaldsstatistikken:

  • Affaldsstatistik fra 2018 indeholder en detaljeret beskrivelse af hvor meget affald, der blev indsamlet i Danmark i perioden 2014-2018, fordelt på affaldstyper, brancher og behandlingsformer.
  • Alle indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald indberetter årligt til Miljøstyrelsens affaldsdatasystem. Miljøstyrelsens affaldsstatistikker udarbejdes på baggrund af disse indberetninger.
  • Den omfattende kvalitetssikring betyder, at data udgives forskudt af indberetningsåret.

Link til Affaldsstatistikken.

Gå til forsiden af mst.dk

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close