FodboldNyhederSport

Guldjagten: FC Midtjyllands Drive-In fest fes ud

Efter 11 nederlag i træk på MCH Arena vandt Horsens 1-0 i den første kamp efter Corona-pausen, og dermed fusede den store bilfest ud i et nederlag

Horsens’ sejr var fortjent, selvom FC Midtjylland specielt i overtiden havde chancerne til udligning, men ind ville bolden ikke. Horsens har nu i de to seneste kampe på udebane slået både FC København og FC Midtjylland med 1-0.

Anfører Erik Svitachinco var klar i mælet efter kampen.

– Dårlig indsats. Vi var klar, men fik ikke sat vores pres. Men stor cadeau til Horsens.

Et af de store spørgsmål før kampen var naturligvis, hvordan de to mandskaber ville komme ud af den lange kamppause på hele 84 dage.

FC Midtjylland havde overtaget og flere store chancer i overtiden, men altså ikke skarpheden i de afgørende sekunder. Og Horsens bare kæmpede med alle midler og lykkedes altså med dem. Topholdet fik ikke det udbytte af deres forventede bedre fysik, som mange havde forventet.

Efter en god Horsens start på kampen havde hjemmeholdet fået overtaget. Evander havde en kæmpechance efter en halv time, hvor han selv erobrede bolden inde i straffesparksfeltet, men afsluttede over mål.

Foto: Gunnar Overlund Knudsen – Min By News

Og værterne fortsatte med at presse – uden dog at blive farlige – og pludselig slog Horsens kontra. Et indlæg fra venstre side faldt ned for fødderne af Louka Prip, som med et strakt venstreben bragte gæsterne foran. Og dermed udsatte Jesper Hansens drøm om kamp nummer 100 med rent mål.

Det var også Horsens, der kom bedst fra start på det tomme MCH Arena. To gange i kampens første 10 minutter testede de FCM-forsvaret, men derefter overtog FCM spillet. Det så ud til, at fysikken kunne få en afgørende betydning. Genpresset begyndte at virke. Først gav det et par hjørnespark inden Evanders store chance.

– Vi spiller for langsomt, og skal op og presse dem noget mere, lød den korte analyse fra anfører Erik Sviatchenko i pausen, og umiddelbart før de sidste 45 minutter blev fløjet i gang, var træner Brian Priskes enig.

– Vi skal skrue op for kvaliteten af det meste af det, vi laver.

Det skete så bare ikke. FCM’erne ville så meget, men lykkedes for lidt. Ulvene løb og løb, men desværre uden hverken held eller dygtighed i straffesparksfeltet, og derfor kunne de godt 2.000 biler trille stille hjem. Med hornene intakt.

Foto: Gunnar Overlund Knudsen – Min By News

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close