NyhederPolitik

6 mio. til flere unge i naturvidenskab

Bæredygtighed, sprog og kreativitet er i fokus i de projekter, der netop har fået regionale midler under Den Midtjyske Teknologipagt. Målet er flere unge med STEM-kompetencer.

Syv projekter, der skal sikre attraktive tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, fik onsdag i alt 6 mio. kroner fra regionens teknologipagtpulje. Puljen udmøntes to gange årligt og administrerer de i alt 55 mio. kroner, regionsrådet har øremærket arbejdet med at få flere unge med STEM-kompetencer frem mod 2022.

– Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for de midtjyske virksomheder. Derfor er det rigtigt godt, at vi arbejder sammen på tværs af erhvervsliv, uddannelser, kommuner og region om både at få flere til at søge STEM-kompetencer og om at udvikle bedre uddannelser. Her er regionens uddannelsespulje et rigtigt godt værktøj, siger regionsrådsformand, Anders Kühnau (S).

Interesse for nye temaer

Regionsrådet vedtog i foråret 2020 en række nye temaer for den Midtjyske Teknologipagt udover “STEM-uddannede til de midtjyske styrkepositioner. De nye temaer er Bæredygtighed, Sprog og Kreativitet.

Temaerne har været styrende for den aktuelle ansøgningsrunde. Fx med Mercantec-projektet “Playfulness i ungdomsuddannelserne”, der undersøger, hvordan leg kan motivere læring – også blandt de lidt ældre elever. Eller med “Fra lokal til global”, hvor Tradium vil udvikle en decideret bæredygtigheds-didaktik.

– Som region skal vi understøtte udviklingen af tidsvarende og attraktive uddannelsestilbud, og projekterne i ansøgningsrunden viser, at de nye temaer matcher godt med de behov, uddannelserne oplever. Det er glædeligt, siger udvalgsformand for regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling, Jørgen Nørby (V).

De syv støttede projekter går alle på tværs af institutioner og kommunegrænser – læs mere om de enkelte projekter herunder. 

Støttede projekter under Den Midtjyske Teknologipagt:

Digitale feedback-former på STEM-uddannelser (Mercantec) Vil udvikle og afprøve digitale redskaber i forbindelse med feedback til elever på STEM-uddannelser. Den samlede projektsum er på 0,807 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,583 mio. kroner.

It-sikkerhed i et digitaliseret samfund (Aarhus Business College) Skal udbygge elevers digitale forståelse samt kompetencer inden for it-sikkerhed. Den samlede projektsum er på 1,363 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,844 mio. kroner.

Fra lokal til global – udvikling af bæredygtighedsdidaktik (Tradium) Udvikler metoder til at integrere klima, grøn omstilling og bæredygtighed på erhvervsskoler i form af en bæredygtighedsdidaktik. Den samlede projektsum er på 3,233 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 2,423 mio. kroner.

Playfulness i ungdomsuddannelserne – en vej til læring i kreativitet (Mercantec) Projektet vil undersøge, hvordan man på en HHX-uddannelse kan styrke elevernes kreative kompetencer og motivation gennem leg. Den samlede projektsum er på 1,328 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,992 mio. kroner.

Evaluering og udvikling af en virtuel fremmedsprogsdidaktik (Horsens Gymnasium & HF) Vil udvikle en virtuel fremmedsprogsdidaktik med henblik på at dygtiggøre eleverne og øge deres motivation for at lære sprog. Den samlede projektsum er på 0,550 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,413 mio. kroner.

Online fremmedsprogsdidaktik (Aarhus Business College) Vil styrke fremmedsprogsundervisningen gennem mere fleksibelt udbud af sprogfag på ungdomsuddannelserne. Den samlede projektsum er på 0,521 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,383 mio. kroner.

Bæredygtighedsprofil (FGU Østjylland) Fremtidsværkstedsproces med henblik på at få formuleret plan for bæredygtighedsprofil grundlag for inspirationscentrum inden for grøn produktion og levevis. Den samlede projektsum er på 1,173 mio. kroner. Region Midtjylland tildeler 0,375 mio. kroner.

Fakta

  • Region Midtjyllands har i 2020 i alt 17,2 mio. kroner til udviklingsprojekter på uddannelsesområdet. Puljen er opdelt i en teknologipagtpulje, der understøtter aktiviteter under den Midtjyske Teknologipagt, og en åben pulje.
  • Den Midtjyske Teknologipagt skal sikre flere unge med STEM-kompetencer. Læs mere: https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/den-midtjyske-teknologipagt/
  • Regionen har i denne ansøgningsrunde modtaget otte ansøgninger til teknologipagtspuljen. Syv får penge fra den regionale pulje.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close