Kultur/EventNyheder

Mundbind skærer ventetiden ned i Djurs Sommerland

Rundt omkring i de danske forlystelsesparker har coronavirussen skabt ventetid, da der skal holdes afstand og sprittes af, og fordi de forskellige forlystelser ikke har kunnet køre på fuld kapacitet. Det ændrer sig nu, efter sundhedsmyndighederne har lempet på reglerne, så der fra og med i morgen, må være en gæst i hvert sæde.

I Djurs Sommerland betyder det, at parkens fem store forlystelser igen kan give den fuld hammer, til glæde for de mange gæster, og for parkens administrerende direktør, Henrik B. Nielsen.

”Det er en meget glædelig nyhed for vores gæster, at de nu kan få en oplevelse, der nærmer sig den, de vil opleve i en normal sæson. Vi går de store sommerferieuger i møde, og det betyder meget, at vi kan øge kapaciteten til 100%, så mange flere kan prøve de fem store forlystelser, og vi kan bringe ventetiden ned,” udtaler han.

De fem store forlystelser, der er blevet påvirket er Piraten, DrageKongen, Skatteøen, Tigeren og Juvelen, og selvom de kommer til at kunne køre med fuld belægning, er der dog et ufravigeligt krav om, at gæsterne skal have mundbind på, for at mindske faren for smitte.

Yderligere er der krav fra sundhedsmyndighederne om, at mundbindene kun må bruges én enkelt gang, og Henrik B. Nielsen opfordrer folk til at tage deres egne mundbind med i parken.

De kan dog købes på stedet til fem kr. stykket.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close