NyhederVejr

Sommer som vi kender den: vådt og tørt

For de mange danskere, der skal holde sommerferie herhjemme, får de hele den danske sommeroplevelse. For det omskiftelige og kedelige vejr, der har præget den første del af juli måned, ser ud til at vare et godt stykke ind i august måned.

Ifølge DMI ser det ud til at der bliver dage med megen regn og andre dage vil solen kigge frem. Det ustadige vejr skyldes placeringen af to højtryk, et mod vest og et mod nordøst, samt et lavtryk fra Atlanterhavet, der presser på.

Udover at det skaber meget forskelligt vejr fra dag til dag, betyder det også, at der er usikkerhed om de længere prognoser, da det giver en del bevægelse i luftlagene, men indtil videre melder DMI altså ud, at vi skal forberede os på en normal dansk sommer.

Vejrtjenesten har dog også meldt ud, at sidst på måneden vil der komme en øget chance for udvikling af tropiske cykloner over Atlanterhavet, og det kan få stor indflydelse på vejret herhjemme.

Dog kan også dette betyde både vådt og koldt eller varmt og tørt vejr.

Så hvis du skal ud og holde ferie i Danmark, så pak både badetøjet og paraplyen ned.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close